Antologi-film er en vanskelig genre, og TALES FROM THE DARKSIDE: THE MOVIE er heller ikke et vellykket bud på en god film. Det er en af de film, jeg aldrig har fået set, men forleden samlede jeg op for bare 25 kroner i den danske udgave fra On Air Video. Filmen er baseret på TV-serien af samme navn og byder på tre små historier med en rammehistorie om en moderne heks, der er ved at gøre klar til at stege avisdrengen Timmy. Han prøver at overleve ved at fortælle hende gyserhistorier. Så får vi tre slappe og uinspirerede fortællinger med "overraskende" slutninger. Stephen King er manden bag en af dem, og derfor forsøges filmen markedsført som en King-film. Arthur Conan Doyle og Michael McDowell har skrevet de to andre. Intet af det er særlig spændende og man keder sig bravt. Eneste positive overraskelse er at dvd'en er i widescreen-format, selv om coveret siger fullscreen.
TALES FROM THE DARKSIDE: THE MOVIE, USA, 1990. Instruktion: John Harrison. Medvirkende: Deborah Harry, Christian Slater, Steve Buscemi, James Remar, Rae Dawn Chong. Musik: John Harrison, Chaz Jankel, Jim Manzie, Pat Regan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar