onsdag den 22. august 2007

Iron Maiden-forsanger bag ny gyser

Bruce Dickinson, forsanger i heavy metal-bandet Iron Maiden, har skrevet manuskriptet til CHEMICAL WEDDING, en ny engelsk horror-thriller, der netop er gået i produktion. Filmen handler om okkultisten Aleister Crowley, der døde i 1947. Nu er han tilbage og han ønsker at finde sig en brud! Instruktøren er Julian Doyle, der bl.a. har klippet et par Terry Gilliam-film. Jeg synes det sjove ved historien er, at Iron Maiden i årevis har været forbundet med horror-genren, ikke alene i kraft af temaerne i deres musik, men også fordi en forfatter som Shaun Hutson har brugt dem så flittigt i sine bøger (og i øvrigt selv flere gange har optrådt sammen med Iron Maiden).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar