Filmen begynder under det oprindelige udbrud af Rage-viruset, som skildres i den første film. Ægteparret Don og Alice bor sammen med en lille flok overlevende i et forskanset hus ude på landet. Parrets to børn er på skole i udlandet og er derfor i sikkerhed. Da en lille dreng kommer til huset slipper de inficerede ind (og man skal passe på med at kalde dem for zombier, selv om det nu engang er det nemmeste - det er jo tale om "meget sure mennesker", ikke zombier). Don flygter og overlader Alice til sin egen skæbne. 28 uger senere er den amerikanske hær rykket ind og er ved at befolke London igen, indtil videre i et isoleret distrikt i byen.
28 WEEKS LATER er et nerveflæsende mareridt, der sender dit blodtryk helt op i det røde feltAlle eksperter hævder, at viruset er forsvundet. Don er en slags opsynsmand i et af højhusene, og han er lykkelig. da han langt om længe genforenes med børnene, Andy og Tammy. Han fortæller dem ikke hele sandheden om moderens forsvinden, men snart indhentes han af fortiden. Og viruset er stadig aktivt, og Andy og Tammy sendes efterfølgende ud på en mareridtsagtig flugt blandt skydegale amerikanske soldater og horder af smittede.
Styrken ved 28 DAYS LATER var netop de inficerede, der angreb med en forbløffende hast og en skræmmende grusomhed. Svagheden var, at tempoet ikke holdt igennem hele filmen, og derfor kom især slutningen til at virke lidt halvhjertet. 28 WEEKS LATER har også sine døde perioder, men det især i den første halve times tid, hvor vi lærer personerne at kende. Da fokus er på de to børn og deres kamp for at overleve, er der tale om en mere traditionel gyserfilm, men det gør ingenting. Horror-scenerne er ekstremt intense, og man rives med at den vanvittige stemning.
Splatterfreaks kan glæde sig over ganske store mængder blod, og jeg skal også lige nævne John Murphys flotte og effektive musik. Derfor er 28 WEEKS LATER samlet set en bedre film end 1'eren, og så kan man ikke få større ros i denne genre. Filmen er ude på engelsk dvd, og kan ses i de danske biografer fra d. 30. november. Uanset hvad, så glæd dig: 28 WEEKS LATER er et nerveflæsende mareridt, der sender dit blodtryk helt op i det røde felt.
28 WEEKS LATER, England-Spanien, 2007. Instruktion: Juan Carlos Fresnadillo. Medvirkende: Robert Carlyle, Rose Byrne, Jeremy Renner, Harold Perrineau, Catherine McCormack. Musik: John Murphy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar