Jeg var i Cinemateket i aftes for at se BRIDE OF FRANKENSTEIN, James Whales storslåede fortsættelse til sin egen FRANKENSTEIN. Det var en herlig oplevelse at se den igen. Der er noget helt særligt over disse klassiske sort-hvide gysere med den tunge gotiske stemning. BRIDE OF FRANKENSTEIN har så også en befriende humor, der står i kontrast til rædslerne og det elegante ved filmen er, at komikken ikke tager overhånd. Det får den imponerende skabelsesscene til sidst til at virke meget stærkt - og så er der absolut intet morsomt over det kvindelige monster, der er meget creepy. Franz Waxmans musik er også værd at at nævne.
mandag den 17. september 2007
"We belong dead..."
Jeg var i Cinemateket i aftes for at se BRIDE OF FRANKENSTEIN, James Whales storslåede fortsættelse til sin egen FRANKENSTEIN. Det var en herlig oplevelse at se den igen. Der er noget helt særligt over disse klassiske sort-hvide gysere med den tunge gotiske stemning. BRIDE OF FRANKENSTEIN har så også en befriende humor, der står i kontrast til rædslerne og det elegante ved filmen er, at komikken ikke tager overhånd. Det får den imponerende skabelsesscene til sidst til at virke meget stærkt - og så er der absolut intet morsomt over det kvindelige monster, der er meget creepy. Franz Waxmans musik er også værd at at nævne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, dejlig film at se på det store lærred. Jeg så den på Filmmuseet da det stadig lå på Christianshavn. Et glimrende eksempel på meget smuk sort/hvid fotografering.
SvarSletDet var en flot kopi, den blev vist i. Desværre satte den sig fast undervejs og sad og "brændte" i fremviseren et par minutter - men heldigvis løste de problemet uden at hoppe for langt frem i den pågældende scene.
SvarSlet