tirsdag den 11. december 2007

Spændende spansk uhygge

Distributionsselskabet Camera Film er altid god for de spændende og skæve premierer på det danske marked. Lige efter nytår lancerer de f.eks. Juan Antonio Bayonas EL ORFANATO (THE ORPHANAGE på engelsk eller BØRNEHJEMMET på dansk). Guillermo del Toro er en af producenterne, og internationalt lanceres den som en film, der vil appellere til fans af PAN'S LABYRINTH. Nu har jeg ikke set denne, men EL ORFANATO ligner mere en ren horrorfilm. Filmen fortæller historien om et ægtepar og deres søn, der måske, måske ikke, oplever spøgelser i et gammelt børnehjem. Den danske premiere bliver d. 18. januar.

2 kommentarer:

  1. Den er super fed ;-) Skal nydes i mørket i biffen.

    SvarSlet
  2. Så den lige i fredags, og det er en af de bedste film, jeg har set i meget lang tid.
    - Og der er SLET ingen tvivl om, at det er den bedste spøgelsesfilm EVER!!!

    SvarSlet