Forrest J Ackerman, den legendariske redaktør af Famous Monsters of Filmland, science fiction-fan og samler par excellence, fylder 92 år i dag. Generationer af amerikanske børn er vokset op med Famous Monsters of Filmland og utallige af dem er siden blevet berømte instruktører og speciel effects makeup-kunstnere. Derfor er Onkel Forry en af genrens mest indflydelsesrige personer.
Desværre lyder de seneste meldinger på, at han er meget syg og tæt på at sige farvel til denne verden. Forry er dog ved godt mod og tackler situationen med sin sædvanlige tørre humor. Så send en venlig tanke til Ackermonstret i dag på hans fødselsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar