Efter sin medvirken i Wes Cravens THE LAST HOUSE ON THE LEFT er det ikke så underligt, at David Hess var manden, man ringede til, hvis man lige skulle bruge en klam fætter til en brutal og grænseoverskridende film. Måske har Ruggero Deodato haft denne tanke, da han skulle finde skuespillere til LA CASA SPERDUTA NEL PARCO - eller THE HOUSE ON THE EDGE OF THE PARK, som den hedder internationalt.Plottet minder nemlig lidt om THE LAST HOUSE ON THE LEFT og hvorfor så ikke udnytte den ækle energi fra David Hess? Her spiller han Alex, en psykotisk mekaniker, der i starten af filmen kører ind foran en kvinde, som han derefter voldtager og kvæler. Et stykke tid senere møder vi ham i garagen, hvor han arbejder. Han skal ud og feste sammen med sin bedste ven, den alt andet end intelligente Ricky. Et snobbet par kommer forbi i deres bil, der er i stykker. Ricky ordner straks problemet, imens Alex inviterer dem med til den fest, det unge par er på vej til. Den foregår i et stort hus ude i forstaden, hvor tre andre mennesker venter. De keder sig, og derfor er Alex og Ricky et muntert indslag i deres triste tilværelse. Men da det går op for Alex, at de bliver holdt for nar, afslører han sin sande natur. Snart flyder blodet og hver eneste kvinde i selskabet må underkaste sig hans bizarre lyster.
LA CASA SPERDUTA NEL PARCO er en såkaldt "video nasty", en af disse film, der blev lagt for had af den engelske filmcensur i 80'erne. Det var ikke mindst en voldtægtsscene med en barberkniv, der udløste balladen, men det var også dybt problematisk, at kvinderne i filmen tilsyneladende nød at blive hånet, befamlet og voldtaget af den klamme Alex. Jeg kan ikke forestille mig, at censorerne har set filmen til ende, for det er en del af plottet, at de "nyder" det.
Engelsk censurlovgivning er blevet noget mere large siden 80'erne, men det er vist stadig ikke muligt at købe en komplet udgave af LA CASA SPERDUTA NEL PARCO i England - men det kan vi heldigvis herhjemme, takket være Another World Entertainment. Og det kan jeg kun anbefale. Det er nemlig en mesterlig film. David Hess er perfekt i rollen som Alex og Giovanni Lombardo Radice (også kendt som John Morghen) er herlig som den smådumme Ricky. Den største ros går dog til de kvindelige medvirkende, der alle skubbes ud over grænsen i nogle meget vanskelige roller.
Det klæder historien, at der stort set kun er en location, hvilket giver en fantastisk intensitet mellem skuespillerne. Det er helt utroligt hvor meget, der foregår mellem dem - også uden dialog. Mange bryder sig ikke om filmens slutning og betragter den bare som en dårlig undskyldning, men jeg havde det fint med denne finale, hvor alt afsløres og tingene bliver vendt på hovedet. LA CASA SPERDUTA NEL PARCO er en provokation, men det er en fremragende en af slagsen og Another World Entertainment skal hyldes for at have sendt den på markedet - og det endda i en fantastisk flot kopi.
LA CASA SPERDUTA NEL PARCO, Italien, 1980. Instruktion: Ruggero Deodato. Medvirkende: David Hess, Annie Belle, Christian Borromeo, Giovanni Lombardo Radice, Marie Claude Joseph. Musik: Riz Ortolani.
Ja, jeg kunne ikke være mere enig. John Moghen kunne også ses i Cannibal Apocalyps og Lorrene De Salle i Cannibal Ferox. Sidstnævnte har kun medvirket i 2 film. House On The Edge of the Park viser instruktør Ruggero Deodato i fineste form. OG ja, rageknivsscenen er ekstrem, selv efter dagens standard.
SvarSlet