I disse dage er det ti år siden, at THE BLAIR WITCH PROJECT-fænomenet ramte verden. Filmen havde premiere i USA den 30. juli 1999, men man varmede op i et begrænset antal biografer nogle uger før. På overfladen er det en dokumentar om tre unge filmstuderende, Heather, Joshua og Michael, der tager til Black Hills i Burkittsville, Maryland for at undersøge legenden om Blair-heksen. De interviewer de lokale og tager senere ud i skoven, hvor de oplever en række mystiske og skræmmende begivenheder, før de forsvinder sporløst. Et års tid senere finder man deres optagelser og THE BLAIR WITCH PROJECT er klippet sammen af disse filmstumper.Det geniale ved fænomenet var, at man markedsførte det som virkelighed. De tre skuespillere stod listet som "forsvundne, formodet døde" på IMDb og på filmens hjemmeside kunne man læse om Blair-heksen og om fundet af de tre filmstuderendes optagelser. Det gav pote og filmen blev en gigantisk succes. Budgettet var på langt under 100.000 dollar og den skovlede omkring en kvart milliard dollar ind på verdensplan. Den skæve markedsføring blev også anvendt her i København, hvor en mystisk figur ude på Søerne var med til at skabe interesse for THE BLAIR WITCH PROJECT.
Det kunne selvfølgelig ikke komme så vidt, hvis det ikke havde været en god film, men det er det. Skræmmende og klaustrofobisk og med en uforglemmelig slutning. Siden har vi fået en del af disse "found footage"-film, som f.eks. CLOVERFIELD, WELCOME TO THE JUNGLE, [REC] og DIARY OF THE DEAD, og genren er ikke helt død endnu. Stilen blev dog lagt på hylden, da man lavede BOOK OF SHADOWS: BLAIR WITCH 2, der er en mere ordinær gyser.
De to instruktører af THE BLAIR WITCH PROJECT, Daniel Myrick og Eduardo Sánchez, har senere lavet en håndfuld mindre film, men uden at det har skabt den store opmærksomhed. Men nu kunne jeg forestille mig, at de herrers bankkonti stadig er tykke og fede efter BLAIR WITCH-successen – og sådan et nummer laver man nok kun én gang. Det var til gengæld også imponerende.
Hej Søren,
SvarSletjeg mindes "Kannibalmassakren" vist nok også benyttede sig af "lost footage"-tricket... og markedsføring som "the real deal"...
Ja, Ruggero Deodato blev arresteret, fordi de italienske myndigheder troede, at filmens skuespillere rent faktisk var blevet slået ihjel foran kameraet. CANNIBAL HOLOCAUST er dog ikke "lost footage" fra start til slut - der er en del scener med nogle tv-producenters reaktioner på de fundne optagelser. Men der er ingen tvivl om, at de senere "lost footage"-film skylder CANNIBAL HOLOCAUST meget.
SvarSletRammehistorien med tv-producenterne i "Cannibal holocaust" svarer til den fiktive dokumentar "Curse of the Blair Witch", der blev lavet og distribueret som en prequel til "The Blair Witch Project".
SvarSletBare en detalje, men plejer det ikke at være "found footage"???
SvarSletNu er det fem år siden, jeg skrev indlægget, og jeg kan ikke lige finde en reference til, at det dengang mere blev omtalt som "lost footage" end "found footage". Nu er det i hvert fald rettet.
SletHa, jeg havde ikke engang lagt mærke til at det var et ældre indlæg, jeg undrede mig bare over betegnelsen... Jeg kan faktisk godt huske at jeg har hørt betegnelsen "lost footage", så det er da ikke usandsynligt at den har været brugt dengang... Anyway, så synes jeg "found" er mere dækkende, i og med at man ikke kan vise "forsvundne" optagelser før de er fundet... Nå, sorry, det blev da lige til et længere indlæg om en egentlig ligegyldig detalje...
Slet