mandag den 20. juli 2009

Horror på årets Fantasticon

Foreningen Fantastik er så småt ved at få styr på årets festival, Fantasticon 2009. Det foregår i weekenden den 29. og 30. august i Vanløse Kulturhus. Blandt horror-gæsterne er litteraturforskeren, forfatteren og antologi-redaktøren Mathias Clasen, H.P. Lovecraft-antologi-redaktøren Henrik Sandbeck Harksen, forfatteren Michael Kamp og forfatteren og filmforskeren Rikke Schubart. Ifølge det foreløbige program vil man kunne opleve interview med flere af gæsterne, overvære en panel-diskussion om horror og høre et foredrag af Rikke Schubart om ekstreme filmgenrer. Der vil også blive vist gyserfilm på festivalen.

1 kommentar:

  1. Nicolas Barbanoonsdag, 22 juli, 2009

    Og Det Danske Edgar Allan Poe Selskab vil være repræsenteret med en stand!

    SvarSlet