torsdag den 17. september 2009

Henry Gibson er død

Den amerikanske skuespiller Henry Gibson døde mandag aften, 73 år gammel. Gibson er især kendt for sine komiske roller, hvilket også præger hans få optrædener i gyserfilm. Vi husker ham især som den skumle dr. Werner Klopek i Joe Dantes vanvittige THE 'BURBS. Han har også en sjov lille rolle i GREMLINS 2: THE NEW BATCH, hvor han spiller en kontormedarbejder, der bliver fyret for at ryge. Desværre kender jeg ikke så meget til de andre gysere, han har været med i - så som ASYLUM, MONSTER IN THE CLOSET, NIGHT VISITOR og TRAPPED ASHES. Han optrådte også i en enkelt episode af TV-serien TALES FROM THE CRYPT. Henry Gibson døde af kræft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar