Stakkels Carrie

Carrie White har det ikke nemt. Derhjemme tyranniseres hun af sin mor, den dybt religiøse Margaret, der ikke tillader sociale udskejelser. I skolen mobbes hun konstant af sine klassekammerater. En dag får hun menstruation, mens hun bader i skolens omklædningsrum. Hun gribes af frygt, fordi hun ikke kender noget til det. Klassekammeraterne driller hende bare og det får gymnastiklæreren til at true med at inddrage deres billetter til det kommende skolebal. Det får en af pigerne, Chris Hargensen, til at udtænke en grum practical joke. Imens er det ved at gå op for Carrie, at hun også på andre måder ikke er som de andre - hun har overnaturlige evner.

De fleste Stephen King-fans vil kunne genkende dette handlingsreferat fra forfatterens debut, CARRIE, der blev til en fremragende film af Brian De Palma i 1976. I 1999 kom en knap så vellykket sequel, men i 2002 blev CARRIE indspillet endnu en gang, nu til TV-skærmen. Man kan undre sig over logikken bag sådan en beslutning, men der er faktisk en god forklaring. TV-udgaven af CARRIE var nemlig tænkt som et pilotafsnit til en serie, men den blev aldrig til noget. Det kan måske hænge sammen med, at TV-CARRIE er noget bras.

Angela Bettis gør det fint i rollen som den plagede teenager, men ambitionsniveauet er ikke højt. Mange scener er bare fyld i den 130 minutter lange produktion, der forholdsvis elegant prøver at undgå at kopiere De Palmas version. Til gengæld er der ikke meget nyt og kreativt at komme efter, bortset fra en scene fra Carries barndom, hvor hun får det til at regne med sten, og til sidst, efter skoleballet, hvor hun drager hærgende gennem den lille by. Det samlede indtryk bliver ikke bedre af, at det hele er filmet på video af en fotograf, der tydeligvis ikke er særlig dygtig. Hvis man endelig skal sige noget positivt, så var det da godt, at TV-serien aldrig blev til noget.

CARRIE, USA-Canada, 2002. Instruktion: David Carson. Medvirkende: Angela Bettis, Patricia Clarkson, Rena Sofer, Kandyse McClure, Emilie de Ravin. Musik: Laura Karpman.