onsdag den 3. februar 2010

Gys efter mørkets frembrud

I disse dage kører den fjerde udgave af After Dark Horrorfest-filmfestivalen - også kendt som 8 Films To Die For - hvor en stribe biografer i USA viser otte udvalgte gysere. Lionsgate har nu annonceret, at filmene rammer det amerikanske dvd-marked den 23. marts. Det er nogle ret flotte forsider og det er sejt med det ensartede layout. Filmene i denne omgang er DREAD, THE FINAL, THE GRAVES, KILL THEORY, LAKE MUNGO, THE REEDS, ZMD: ZOMBIES OF MASS DESTRUCTION og SKJULT (HIDDEN). Sidstnævnte er en norsk film.

2 kommentarer:

  1. Jeg så Lake Mungo i forbindelse i Husets Biograf i forbindelse med deres aflægger Fantastic Film Festival i Lund, og den bestemt værd at se, selvom den langtfra er fantastisk. Som de fleste andre mockumentarfilm med en seriøse tone, så falder den første og fremmest igennem på skuespillet, der simpelthen ikke er troværdigt nok (det samme gælder den lignende The Poughkeepsie Tapes). Men altså værd at se alligevel.

    Er der noget sted, man kan følge med i festivalen og læse indtryk fra filmene?

    SvarSlet
  2. LAKE MUNGO lyder uanset hvad som en film, der er værd at bruge tid på.

    Det sjove ved After Dark Horrorfest er jo, at det ikke er en festival, der er knyttet til en bestemt lokalitet, men er en pakke af film, der vises i flere biografer rundt om i USA. Det er en fantastisk ide.

    Der er et forum på festivalens hjemmeside, men jeg ved ikke lige hvor meget aktivitet, der er.

    SvarSlet