Laurie Strode er en meget forstyrret ung kvinde. For et år siden skød hun den morderiske galning Michael Myers, men ingen ved, hvor liget er blevet af. Laurie går i terapi, er på piller og har voldsomme mareridt. Hun bor nu sammen med sherif Brackett og hans datter Annie, der også overlevede den grusomme Halloween-aften. Men nu nærmer Halloween sig igen. Dr. Loomis er kommet til byen for at gøre reklame for sin bog om Michael Myers, så alle de gamle kendinge er samlet. Og Michael Myers er selvfølgelig også på vejen til festen - og han er sur!
I første omgang havde Rob Zombie ikke lyst til at lave endnu en HALLOWEEN-film efter det første remake fra 2007. Nu var det en jammerlig film, så det ville have været passende at lade stafetten gå videre til en ny instruktør, men Rob Zombie kom alligevel på andre tanker, åbenbart fordi ingen skulle have lov til at ødelægge hans "vision". Hold da op... Det er store ord og man ville gerne kunne tro på det, hvis Zombie var en dygtig filmmager. Men det er han ikke og HALLOWEEN II er noget af det værste bras, jeg har set i mange år.
Den foregår i en verden, hvor alle hele tiden er på kant med hinanden og hvor alting er deprimerende og trist. Det kunne umiddelbart ligne den virkelighed, vi lever i, men Rob Zombie svælger i denne elendighed. Stort set ingen af hans karakterer er sympatiske og vi kan bare sidde og vente på, at de bliver udslettet. Kun Brad Dourif byder på en gnist af menneskelighed i rollen som den plagede sherif Brackett, men han kan ikke vinde i Rob Zombies kulsorte verden.
Og Scout Taylor-Compton er muligvis meget realistisk i sin skildring af den stakkels Laurie Strode, men det er altså vanskeligt at komme igennem en film, hvor hovedpersonen konstant vrænger, vræler, skriger, er på piller, har mareridt, er fuld, ser syner eller råber fuck, fuck, fuck, fuck...
Drømmene eller synerne er et kapitel for sig, hvor vi ser Michael Myers' mor og en ung Michael Myers, der forsøger at påvirke den voksne Michael Myers til at begå sine grumme gerninger. Det er meget plat og det fungerer slet ikke. Det virker mere som en undskyldning for, at Sheri Moon Zombie skulle have en rolle, selv om hendes karakter døde i den første film.
Jeg så HALLOWEEN II i det ca. to timer lange director's cut. Jeg kan ikke forestille mig, at den kortere biografudgave på nogen måde er bedre - det vil bare være en knap så lang lidelse. Det er sjældent, at jeg bruger ordet makværk om en film, men det er en passende beskrivelse af HALLOWEEN II. Hold dig langt væk.
HALLOWEEN II, USA, 2009. Instruktion: Rob Zombie. Medvirkende: Scout Taylor-Compton, Brad Dourif, Malcolm McDowell, Tyler Mane, Danielle Harris. Musik: Tyler Bates.
Har du købt?
SvarSletI så fald vil jeg gerne vide hvor jeg kan få den til billige penge, hvis du ved noget om det? Den skal jo ses - ligemeget hvor dårlig den er :)
Ja, jeg har købt den lange amerikanske region 1-udgave. Jeg plejer at købe fra DVD Pacific, der har nogle ganske fair priser. Man kan også få den fra Amazon i England som en region 2-dvd, men denne indeholder den kortere biografudgave. Prøv lidt rundt hos de forskellige online-forhandlere - det skulle kunne lade sig gøre at få den for 120-140 kroner.
SvarSletSuper - Tusind tak :)
SvarSletEr i øvrigt rigtig glad for jeg faldt over din blog her - Især dit indlæg om Robert Englund på scifi i Malmø - Så tak for en fed blog :)
Mange tak for de rosende ord. Synd at du ikke opdagede bloggen lidt før, så du kunne have mødt Robert Englund i København:
SvarSletFreddy Krueger indtog København
Ej, det havde da ellers været lidt nemmere - men så længe jeg når det :)
SvarSletHvor meget tog han egentlig for en autograf? Der står på siden at det er individuelt og nu har du jo mødt ham :) Og ja, undskyld alle de spørgsmål :)
Jeg mener, at det kostede 150 kroner. Betalte 200 svenske pr. autograf, da jeg var i Malmø sidste marts og mødte Gunnar Hansen og Edward Furlong.
SvarSletHelt enig, jeg ventede spændt på din anmeldelse af Halloween II. OG jeg var faktisk rasende efter at have set den, den er en hån mod alt hvad der har med Halloweenfilmene at gøre. Makværk er mildt sagt!
SvarSlet;-) Thomas K.
Hejsa
SvarSletDen er på www.thehut.com, til 8,95 pund på blue ray + forsendelse:altså 9,94 for det hele.
Har købt region 1 unrated og køber den engelske udgave.
Synes ikke den var dårlig - men meget speciel og ved godt at den deler vandende fordi den er så anderledes end de originale - og fraviger meget fra konceptet.
Hilsen
Rasmus
Halloween serien er verdens bedst gyser serie XD
SvarSletJeg eksker at se dem alle 9 (Der er 10, men 3'eren er vild dårlig så jeg tæller den aldrig med). De ser så vild sjov ud når han går stille og rolig efter sit offet, og offet bare løber og løber og løber og løber. indtil han/hun døde.
Men hvorfor skal der altid være et-to parsoner der overlever?
Der skal selvfølgelig være mindst en, der overlever - ellers kan de ikke lave en fortsættelse ;-)
SvarSletSynes nu, at 3'eren er ganske underholdende.
Til Anonym: Dengang jeg så Halloween "3" (Season of the witch) Første gang, blev jeg også enormt skuffet da jeg opdagede den intet havde med de andre film at gøre og M.M ikke var med.
SvarSletMEN den er så efterfølgende blevet en af mine yndlings-halloween-gysere. Jeg synes det er en ret habil gyser med en rigtig god historie og gode skuespillerpræstationer. Den skal ikke ses som en del af serien, men som en gyser der omhandler Halloween. Og som sådan er der ikke mange der er bedre.
Og så er "Halloween III: Season of the Witch" en af de få film, hvor man kan nyde den unge Stacey Nelkin. :-P
SvarSlet