lørdag den 6. februar 2010

Hvad sker der lige med FANGORIA?

Det svirrer med rygter og spekulationer om FANGORIA på horror-nyhedssiderne for tiden. Bladets egen hjemmeside har længe været død, men nu får man i det mindste en besked om, at man er ved at lave et nyt layout, og indtil da bliver man sendt videre til en blog. Nu er det ikke så længe siden, at FANGORIAs hjemmeside blev lavet om og derfor virker det underligt, at man nu er i gang igen.

Mange har spekuleret på, om bladet var ved at lukke - og senest går der rygter om, at Chris Alexander overtager redaktør-jobbet fra Anthony Timpone, fordi denne snart bliver forfremmet. Det tyder så ikke på en lukning, selv om der åbenbart er nogle konflikter personalet imellem. Nu har FANGORIA afsløret forsiden på nr. 291, der udkommer den 23. februar. Der går uanset hvad nok nogle uger, før vi får den fulde historie om det, der foregår, men vi må da håbe, at vores kære blad ikke bliver lagt i graven de første mange år.

3 kommentarer:

  1. Ahhhh....er Fangoria nu ved at lukke & slukke......tror dog ikke lige det sker....

    BTW....var med helt fra starten men holdt dog op med at samle fra ca nr. 210......så nu ligger alle numrene pakket sammen i plastik og papkasser på loftet.....gad vide om de bliver penge vær med tiden :-)

    Samlede for øvrigt også engang på det fantastiske franske blad Mad Movies

    http://www.mad-movies.com/mad

    Købte det selv om jeg ikke fattede ét ord fransk....det havde (og har sikkert stadigvæk) de fedeste billeder fra alle nye & gamle horrorfilm.....

    Et andet fransk horror magazine der fortsat lever er L'ecran Fantastique......de er vist stadigvæk meget interesseret i horrer dernede i de franske :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tror nu ikke, at FANGORIA lukker lige med det samme, men der er ingen tvivl om, at oplaget er faldet gennem årene.

    Din FANGO-samling er bestemt penge værd, men det er umuligt at sætte beløb på den slags. Mangler selv et halvt hundrede numre.

    SvarSlet
  3. Man skal nu nok ikke være så skråsikker på, at de ikke kan finde på at lukke. Der er rigtigt mange gamle blade, der er lukket i de senere år, både fordi internettet har overtaget læserne og fordi der bliver færre og færre rigtige butikker at sælge bladene i. Jeg håber dog, at Fango forsætter. Bladet er blevet meget bedre i de sidste år, end de var tilbage i 90'erne.

    SvarSlet