Døden lurer i Djævelens hus

Samantha Hughes, der går på universitetet, er desperat efter at slippe væk fra sin irriterende sambo på kollegiet, og har nu fundet en lille lejlighed. Hun har desværre ikke penge nok på bankbogen til første måneds husleje og tager derfor et job samme aften som babysitter. Hendes ven Megan kører hende ud til stedet - et stort hus, der ligger ved siden af en kirkegård. Her møder de den mystiske mr. Ulman, der er meget optaget af en måneformørkelse, der skal finde sted senere på aftenen. Han må også indrømme overfor Samantha, at jobbet i virkeligheden går ud på at passe hans mor et par timer. Da Samantha har brug for pengene, siger hun ja, og snart er hun alene i det store hus.

THE HOUSE OF THE DEVIL foregår ikke alene i 80'erne - det er også en film, der meget bevidst er produceret i stilen fra dengang. Kamerabevægelser, tekster og det hele er nøje kopieret og man kunne fristes til at tro, at filmen er en glemt klassiker, der ved et lykketræf er fundet i en kælder i Hollywood. Men det er altså en spritny film, lavet på et lille budget af den energiske Ti West. Han har før bl.a. stået bag den jammerlige TRIGGER MAN og den sjuskede CABIN FEVER 2: SPRING FEVER, men THE HOUSE OF THE DEVIL afslører, at han er værd at lægge mærke til. Den er et lille mesterværk.
Noget af det, som nutidens instruktører slås meget med, er at skabe stemning. Det er blevet så nemt at rende rundt med et kamera og filme hvad som helst - og man kan jo altid bare smække nogle computer-effekter på for at peppe det hele lidt op. Men det er altså grundtonen og stemningen, der er med til at drive en film - og den er i høj grad til stede i THE HOUSE OF THE DEVIL.

Jocelin Donahue er perfekt til at skildre den skrøbelighed, der kendetegner nogle unge mennesker. Men hun er også god til at portrættere ungdommens grænseløshed, f.eks. da hun undersøger alle værelser i familiens Ulmans hus eller danser rundt med sin Walkman. Det er også skønt at se en horror-veteran som Tom Noonan i en rolle, der virkelig passer til ham. Og så er Dee Wallace lige med i en lille rolle, hvilket man jo aldrig kan have noget imod.
Det lave budget gør selvfølgelig, at filmen ikke er helt konsekvent i sin genskabelse af 80'erne, men det gør ikke noget. Det er også tydeligt, at billedsproget bliver mere moderne i de sidste dramatiske scener og scoret af Jeff Grace har også dybere rødder i nutidens gyserlyd end i 80'erne. Men den samlede pakke er noget helt unikt og en genre-oplevelse af de sjældne. Nu mangler vi bare, at filmen får en dansk dvd-distributør!

THE HOUSE OF THE DEVIL, USA, 2009. Instruktion: Ti West. Medvirkende: Jocelin Donahue, Tom Noonan, Mary Woronov, Greta Gerwig, AJ Bowen. Musik: Jeff Grace.