John Carpenter er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på spøgelsesfilmen THE WARD, men ellers er det ikke meget, vi har set til ham det seneste årti. I 2001 lavede han GHOSTS OF MARS og så er det blevet til to MASTERS OF HORROR-episoder, men nu ser det ud til, at han for alvor er ved at vende tilbage til aktiv tjeneste i genren. Han har sagt ja til at instruere FANGLAND, baseret på John Marks' bog om tv-produceren Evangeline Harker, der tager til Rumænien for at researche på en historie om forbryderen Ion Torgu. Han viser sig at være en moderne udgave af Dracula. Det lyder ganske underholdende - og John Carpenters VAMPIRES var efter min mening en cool oplevelse, så det skal blive interessant at se endnu en vampyrfilm fra hans hånd. Kilde: Variety
Ingen kommentarer:
Send en kommentar