I november sidste år havde Cinemateket i København forpremiere på den sydkoreanske vampyr-gyser BAKJWI (eller THIRST), der er instrueret af Chan-wook Park. Den 15. juli dukker filmen så op for alvor her i landet, takket være Sunrise Film Distribution. Siden januar har man kunnet købe filmen hjem på dvd og Blu-ray fra England - og den 28. juli kommer den fra svenske Sandrew Metronome med danske undertekster, så det er lidt af en feinschmecker-ting, at den nu dukker op i biografen. Men det er da bestemt et initiativ, der skal støttes - og det er med til at gøre juli til en ganske tung horror-måned i bifferne.
Uh, den har jeg set (man er vel vampyr fan). Den er lidt langtrukken i midten, men ellers fremragende. Der er både gys og grin i rigelige mængder og det varlige før det måtte fældes en tåre til sidst. Så det var en god investering. Desværre har jeg også set Cirque Du Freak: The Vampires Assistant og den fangede mig slet, slet ikke. Det har nok været en af de største skuffelser i genren. Selv om det er en teenagefilm, har jeg nu stadig store forventninger til Eclipse som bliver den næste vampyrfilm der skal ses :-=
SvarSletJa, det skal blive spændende at se THIRST. Nu kunne jeg selv godt lide THE VAMPIRE'S ASSISTANT, men sådan er det. Den seneste ECLIPSE-trailer ser hæderlig ud - der er i hvert fald lagt op til lidt mere action og mere fokus på bipersonerne.
SvarSlet