tirsdag den 7. september 2010

Dario Argento fylder 70 år

Den italienske filminstruktør, manuskriptforfatter og producent Dario Argento runder i dag et skarpt hjørne. Han kan nemlig fejre sin 70 års fødselsdag. Argento er en af Italiens mest kendte og indflydelsesrige instruktører - i hvert fald når det drejer sig den skumle genre, som vi alle elsker. Jeg behøver bare at nævne titler som THE BIRD WITH THE CRYSTAL PLUMAGE, DEEP RED, SUSPIRIA, INFERNO, TENEBRAE og OPERA. De seneste mange år har hans produktion været af en noget mere svingende kvalitet, men der skal ikke herske tvivl om, at han har sat et stort, blodigt fingeraftryk på horrorgenren. Et kæmpe tillykke herfra!

1 kommentar:

  1. Tillykke til den gæve italiener, jeg elsker Suspiria den overrasker mig hver eneste gang jeg ser den.

    SvarSlet