fredag den 15. oktober 2010

It takes all kinds of critters to make Farmer Vincent fritters

I aftes genså jeg MOTEL HELL, den bimlende vanvittige amerikanske horror-komedie fra 1980 om søskendeparret Vincent og Ida, der driver et motel, hvor gæsterne strømmer til for at smage Vincents berømte røgede kød. Problemet er bare, at mange af dem ender som en af de hemmelige ingredienser i kødet - men først efter at have modnet et stykke tid i Vincent og Idas skjulte have, hvor mennesker med stemmebåndene skåret over sidder begravet, så kun hovedet stikker op.

Det er kulsort psykotronisk underholdning fra en tid, der aldrig kommer igen. Manuskriptet er skrevet af Robert Jaffe og Steven-Charles Jaffe og filmen er instrueret af Kevin Connor. Især er de groteske replikker "It takes all kinds of critters to make Farmer Vincent fritters" og "Meat's meat, and a man's gotta eat" noget, man lægger mærke til.
Jeg så MOTEL HELL på VHS for mange år siden, da jeg boede i Odense. Filmen lejede jeg i en videobiks på Dalumvej - det eneste sted i byen, jeg lige kendte til, der havde MOTEL HELL stående på hylderne. Umiddelbart kan jeg ikke huske, hvad jeg syntes om den dengang, men det var ret sjovt at se den igen - denne gang på den amerikanske dvd fra Midnite Movies. At det er en billig film kan man tydeligt se af det mørke og lidt grynede billede - selv på dvd'en.
Med til historien om MOTEL HELL hører også, at filmen pryder forsiden af FANGORIA nr. 9, der siden er gået hen og er blevet af de mest sjældne numre.

1 kommentar:

  1. "Der går alskens skøre finker til landmand Vincents røgede skinker", hvis man nu skal komme med en dansk oversættelse der rent faktisk rimer! Så røg dén finke af panden!
    En anden fantastisk replik fra filmen er:"Anything that didn't move fast enough, Granny smoked it!" Og Farmer Vicents replik med at "My brother is the biggest cannibal in the county", under henvisning til brorens forkærlighed for hans røgede specialiteter. Jo, Motel Hell er en grinagtig gyserkomedie med nogle utrolige replikker og fantastiske sight gags. Scenen ,hvor de nedgravede mennesker hypnotiskeres med roterende plader med spiralmønster til at tro at de skal op og flyve og de så trækkes op med reb om halsen, som sjovt nok brækker når de hives op med traktoren, er ubetalelig!
    Ligeså, da Vincent på sit dødsleje angrende fremstammer med replikken: " I used preservatives" Det var altså ikke økologisk kød fri for tilsætningsstoffer han solgte!

    SvarSlet