søndag den 19. december 2010

Hold lige øje med hvilken udgave af den nye I SPIT ON YOUR GRAVE, du køber

Der er bred enighed blandt horror-anmeldere om, at Steven R. Monroes remake af Meir Zarchi-klassikeren I SPIT ON YOUR GRAVE er fremragende. Nu er filmen så på vej ud på dvd og Blu-ray fra Anchor Bay Entertainment. I England udkommer filmen den 7. februar, mens amerikanerne lige må vente en dag mere.

Alt tyder dog på, at man skal holde sig til den amerikanske udgave. Da I SPIT ON YOUR GRAVE blev vist i de engelske biografer, var den klippet med 43 sekunder. Som BBFC skriver på deres hjemmeside: "Company was required to make a total of seventeen cuts during three separate scenes of sexual violence in order to remove potentially harmful material (in this case, shots of nudity that tend to eroticise sexual violence and shots of humiliation that tend to endorse sexual violence by encouraging viewer complicity in sexual humiliation and rape). Cuts made in accordance with BBFC Guidelines and policy".

Og i forbindelse med dvd-udgaven skriver BBFC: "This submission was pre-cut by the distributor in line with the UK cinema release"... hvilket med andre ord formentlig betyder, at det er den klippede biografudgave, der kommer ud på dvd i England. Kilde: Bloody Disgusting, BBFC

2 kommentarer:

  1. Britisk censur - eller censur i det hele taget - kræver et "Hrumpf!"

    Tak for heads up ang. "I Spit on Your Grave"!

    SvarSlet
  2. @ BBFC: I spit on your censorship!

    SvarSlet