onsdag den 1. december 2010

Minianmeldelse: THE CHILDREN

To søstre, deres mænd og en større børneflok samles for at fejre nytår. En virus er i omløb og det er noget mere farligt end influenza - og snart må de voksne forsvare sig mod de dødsensfarlige unger. THE CHILDREN er en spændende film i "onde børn"-genren, der henter lidt inspiration fra nogle af de virus-gysere, vi har set de senere år. Stemningen er intens og volden er rå, selv om filmen aldrig kammer over i ren splat. En fin oplevelse, der når langt med gode skuespillere, et stærkt manuskript og flotte billeder - og en intention om, at tabuer er til for at blive brudt.

THE CHILDREN, England, 2008. Instruktion: Tom Shankland.

4 kommentarer:

  1. Nej! Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til denne slasher hvor en gruppe børnehavebørn går amok og dræber deres forældre.
    Jeg må ærligt indrømme at jeg synes plottet er utrolig dumt og plat. Og at alt lykkedes for de små møgunder er da heller ikke til at forstå!? Hvilket bare halvvoksent menneske vil være bange for en 5-årig tøs, der render rundt og agerer spooky.. I hvert fald ikke mig! Nej, filmen var på ingen måde uhyggelig eller underholdende. Nærmere dum og naiv. Eneste lyspunkt på være børneskuespillerne, der gør hvad de kan for at være "farlige".

    SvarSlet
  2. hehe. må sige at jeg er ret enig med maltemania.. det er virkelig en dårlig film. jeg har aldrig forstået hvorfor the children blev hypet så meget diverse steder. det lyspunkt med børneskuespillerne kan jeg desværre heller ikke se. de spiller omtrent ligeså ringe som 'de gamle'. manus og nærmest alt ved denne film kikser (desværre - onde børn kan være ret interessante..)
    1.5/10

    SvarSlet
  3. Jeg er enig i Sørens vurdering: En lille, velspillet og underholdende film med reelt skræmmende monsterbørn.

    SvarSlet
  4. Jeg synes også, den er ret velfungerende. Ud over at være fundamentalt spændende og begavet klippet og filmet, har vi her at gøre med en horrorfilm, der byder ind med en rammende samfundskommentar om, hvor tåbelige nutidens forældre kan være. Og den største rædsel ligger i, at børnenes groteske opførsel ikke er meget mere end en refleksion af forældrenes. Og hvis jeg lige må kommentere første kommentar her i tråden, så er det jo netop børnenes styrke, at de er børn; der er ikke særlig mange forældre, der vil se det som en løsning at bekæmpe deres egne børn voldeligt, uanset hvad de er besat er - det synes jeg også pointeres godt i filmen.

    SvarSlet