Kæden hopper af i CHAIN LETTER

Den nørdede og nervøse Neil modtager en kæde-e-mail, der advarer ham om, at det vil have fatale konsekvenser at bryde kæden. Neils søster læser med over skulderen og sender e-mailen videre til fire personer, men Neil sørger også for, at søsteren får den. Nogle af modtagerne sletter straks beskeden og det varer ikke længe før de dør på grusom vis - takket være en forklædt galning med en forkærlighed for metalkæder. Nu er det op til de unge at løse mysteriet, før flere af dem kommer af dage.

CHAIN LETTER er amatørteater af værste skuffe. Manuskriptet er så sjusket og rodet, at man kan undre sig over, at et filmselskab har villet finansiere projektet. Nu er budgettet ikke mere end tre millioner dollar, men det er også en slags penge i disse tider. Mordene er ganske brutale og minder om fraklip fra SAW-serien, mens morderen nærmest ligner en, der burde have været med i DARKMAN. Og plottet er et eller andet med nogle teknologiforskrækkede tosser, men reelt får vi intet at vide om morderens motiv. Pludselig slutter filmen bare - uden nogensinde at være kommet i gang.
Filmen har ikke en hovedperson som sådan, men den mest markante af de unge spilles af Nikki Reed, som nogle måske vil huske fra TWILIGHT-serien. Så er Brad Dourif med, men vi ser ikke meget til ham. For horror-fans er det også lidt sjovt at se gode gamle Terrence Evans fra de to nye THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE-film og Betsy Russell, der spiller Jigsaws ekskone i SAW-franchisen.
Men alle kræfter er spildt i dette håbløse makværk, der er endda lider under at være klippet så hidsigt, at man lidt får den tanke, at filmmagerne godt vidste, at de var tyndt ude. Det er også en af disse film, hvor det regner hele tiden - muligvis for at skabe endnu mere dynamik i billederne. Men det lykkes så ikke...

Jeg så CHAIN LETTER på den engelske dvd fra G2 Pictures, hvor man ikke får noget ekstramateriale med på skiven.

CHAIN LETTER, USA, 2010. Instruktion: Deon Taylor. Medvirkende: Nikki Reed, Michael J. Pagan, Cody Kasch, Keith David, Brad Dourif. Musik: Vincent Gillioz.