Blogger, Googles system, der tager sig af Skræk og Rædsel og tusindvis af andre blogs, har været plaget af fejl de seneste par dage. Og det seneste døgn har det været helt galt. Nu er det jo fredag den 13., så det kan nok ikke undre - men det er selvfølgelig uheldigt for en horror-blog, hvor netop denne dato har en særlig magi.
Men nu skulle Blogger være på banen igen (slettede indlæg og kommentarer vil efter sigende blive kopieret ind, når de hårdt plagede it-folk får hentet stumperne ud af deres backup), så nu kan jeg ønske læserne en rigtig glædelig fredag den 13. Hvis det ikke var fordi jeg har så rasende travlt i dag, ville jeg have brugt tiden på at se FRIDAY THE 13TH-dokumentaren HIS NAME WAS JASON, som jeg netop har fået hjem. Men det må blive en anden dag.
Torsdagens indlæg (Halle Berry og hajerne) er dukket op igen, men der mangler en lille håndfuld kommentarer. Jeg ved ikke om Blogger får gravet dem frem fra arkivet, men ellers virker alt vist normalt igen.
SvarSlet