Forfatter-sammenslutningen Horror Writers Association (eller HWA) har påtaget sig lidt af en opgave. I samarbejde med boet efter Bram Stoker vil man kåre århundredets vampyr-roman. Anledningen er, at det næste år er 100 år siden, at DRACULA-forfatteren døde. Hvilken bog, det bliver, afsløres først den 31. marts 2012 under World Horror Convention i Salt Lake City i USA. Indtil da vil en jury under ledelse af DRACULA-eksperten Leslie S. Klinger finde de værdige kandidater.
Reglerne er enkle: Det skal være vampyr-bøger, der er udkommet i årene 1912-2011. Sproget er ligegyldigt, men det er et krav, at de også har været udgivet på engelsk. Det må meget gerne være bøger, der er udkommet som del af en serie, men det vil i givet fald kun være en enkelt bog, der kan løbe med den ærefulde titel - ikke hele serien. Seks bøger vil i sidste ende blive nomineret, og titlerne på disse vil blive offentliggjort sidst i januar.
Det skal blive interessant at følge denne historie - og vildt spændende at høre hvilken bog, der bliver kåret som århundredets vampyr-roman. Jeg vil godt vædde seks flasker True Blood på, at det ikke bliver TWILIGHT. Kilde: FANGORIA
I am legend!!!
SvarSletJa. Den er fantastisk. Eller måske 'Salem's Lot eller The Vampire Lestat - to favoritter fra da jeg var yngre, som jeg ikke ved om stadig holder.
SvarSletUden at have læst den, så skulle det ikke undre mig om Kim Newmans ANNO DRACULA kommer med i opløbet. Andre gode bud er THEY THIRST af Robert R. McCammon, CARRION COMFORT af Dan Simmons, THE VAMPIRE TAPESTRY af Suzy Mckee Charnas og VAMPIRE JUNCTION af S.P. Somtow.
SvarSletDet skulle da ellers ikke undre, om alverdens teenagepiger og Meyers medmormoner kunne have held til at kuppe afstemningen - især når nu afsløringen skal finde sted i Salt Lake City.
SvarSletSådan som jeg forstår konceptet, er det juryen, der finder de seks nominerede og i sidste ende peger på en vinder (det bliver heldigvis ikke sådan en internet-afstemnings-ting). Men derfor kunne man godt få konspiratoriske ticks og forestille sig, at Meyers disciple prøver at gøre deres indflydelse gældende.
SvarSletJeg håber, de vælger "Anno Dracula", men ellers er "I Am Legend" et værdigt bud!
SvarSletGodt det ikke er en offentlig afstemning da Twilight ellers helt sikkert ville vinde. Men på den anden side kan man vel også sige at hvis man skal vælge bogen efter hvor populær den er (salgs of antal fans) så burde Twilight vel egentlig have en god chance. Tror ingen af de andre er blevet solgt i lignende oplag og har samme fan-base...
SvarSletNu må man håbe, at det er fornuftige mennesker, der afgør det her. Volumen alene burde ikke afgøre det. Er HARRY POTTER f.eks. det bedste fantasy, der er skrevet til børn og unge? Nej, det er det ikke... men der er eddermame blevet solgt mange eksemplarer.
SvarSletJeg vil skam gerne have 6 flasker True Blood. Jeg har efterhånden fået i del mere blod på tanden efter at være blevet hooked på Sookie & Co.
SvarSletMen jeg synes nu heller ikke at Twiharderne skal sejre denne gang.
Good one. De første bøger i The Southern Vampire Mysteries-serien må have en god chance her, selvom den ikke er det mest banebrydende indenfor vampyr-litteratur. "I am legend" i bogform (som for øvrigt er på vej til mig, as we speak) er om vampyrer, men filmen er da om en art zombier, eller har jeg bare helt misforstået noget?
SvarSletEva, i I Am Legend filmen (den nye med Will Smith) er det nogle rimelig anderledes monstre end i bogen og den første film (The Last Man on Earth). I bogen bliver de beskrevet som vampyrer og er da også mere menneskelige end de monstre/zombier man kan finde i W. Smith versionen.
SvarSletSøren, er helt enig i at det ikke være volumen der afgør denne "kamp" men man bør vel tage det med i overvejelserne.
Et frisk bud på de seks finalister kunne være:
SvarSletAnne Rice: INTERVIEW WITH THE VAMPIRE
Kim Newman: ANNO DRACULA
Richard Matheson: I AM LEGEND
Stephen King: SALEM'S LOT
George R.R. Martin: FEVRE DREAM
John Ajvide Lindqvist: LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN
...med de titler, jeg tidligere har nævnt (THEY THIRST af Robert R. McCammon, CARRION COMFORT af Dan Simmons, THE VAMPIRE TAPESTRY af Suzy Mckee Charnas og VAMPIRE JUNCTION af S.P. Somtow) som outsidere.