onsdag den 23. november 2011

Morderen går amok i italiensk tegneserie

Bjarne Kristensens Shadow Zone Media, der tidligere forsøgt sig med DYLAN DOG-tegneserien her i Danmark, er nu på banen med længere album. Den 9. december udkommer Gigi Simeonis 300 sider lange MORDERENS MESTERVÆRK (eller GLI OCCHI E IL BUIO, som den hedder på italiensk), der beskrives som en grafisk spændingsroman. Lidt søgning på nettet giver indtryk af, at giallo-inspireret psyko-thriller nok også er dækkende for historien. Her er den officielle synops:

Milano, 1908. Mens maleren Alessandro Simonetti forsøger at overføre sine mareridt til lærredet, rystes byen af en række grusomme mord. Folk er skræmt fra vid og sans, og værre bliver det, da en driftig journalist finder på et makabert navn til gerningsmanden: 'Hjerter Knægt' er født – avisspalternes frygtindgydende og altoverskyggende hovedperson! Sagen overdrages til kriminalinspektør Matteo De Vitalis fra afdelingen for Videnskabeligt Politi, og han er ikke bange for at tage nye og revolutionerende metoder i brug for at fange morderen...

9 kommentarer:

  1. Det ser vældig interessant ud... jeg elsker giallo på film, så det kunne være spændende at checke denne ud...

    Søren, ved du hvor man kan købe den? jeg søgte på bogpriser.dk, men der var den ikke??

    SvarSlet
  2. Mallrat:
    Fra d. 9. december vil du kunne købe den hos Fantask, Stribeladen og Komics - eller få din lokale boghandel til at tage den hjem til dig.

    Du kan få en lille smagsprøve på 'Morderens Mesterværk' her: http://issuu.com/shadowzonemedia/docs/morderens-mestervaerk_issuu3

    SvarSlet
  3. Tak til Bjarne for ekstra info - det havde jeg ikke lige fået med.

    SvarSlet
  4. Tak Bjarne, jeg checker Fantask ved lejlighed...

    SvarSlet
  5. Hvad Bjarne glemmer at sige, er, at den også kan købes fra hans hjemmeside. Lige nu er der endda gratis forsendelse. :D

    SvarSlet
  6. Tak Jack J :-)

    Jeg synes nu, at man skal støtte sin lokale boghandel eller tegneseriebutik ved at købe den hos dem.

    Men selvfølgelig, hvis man bor udenfor lands lov og ret, hvor der hverken findes tegneseriebutikker eller boghandlere... så KAN man jo bestille den direkte fra forlaget.

    SvarSlet
  7. Efter den fantastisk flotte indsats, Shadow Zone Media gjorde med Dylan Dog-udgivelserne, har de fortjent vores støtte, så køb med god samvittighed deres udgivelser direkte fra forlaget!

    SvarSlet
  8. Mange tak for de pæne ord, Nicolas!
    Hvis 'Diabolik' og 'Morderens Mesterværk' sælger fornuftigt, så er der gode muligheder for at vi får mareridtsdetektiven at se i Danmark igen...

    SvarSlet
  9. Med fare for at blive kaldt "forbandet spammer", vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at Morderens Mesterværk netop nu kan erhverves hos gucca.dk til den favorable pris af 169,95 kr. Den vejl. udsalgspris lyder på 199 kr, så det er da et rent røverkøb!

    SvarSlet