Vægten af bøger på min nedstyrtningstruede sengehylde afslører, at der sker rigtig meget i dansk horror-litteratur i disse år. Nu er endnu en spændende titel lige om hjørnet, nemlig DYSTRE DANMARK 2 fra H. Harksen Productions. Der er tale om en novellesamling, som præsenteres således:
Hvad lurer under overfladen? Udkantsdanmark. Provinsen. Storbyen. Overalt i Danmark lurer mørket under den pæne overflade. Det satte liv. Familielivets idyl gemmer på dystre hemmeligheder: I hjemmets trygge favn, en tur i cirkus eller et brændende ønske om at få barn. Mordgåder. Ensomhed. Sex. Eksistenser i tilværelsens skygge. Vi kender det alle. Man skal bare se efter - lige under overfladen ... DYSTRE DANMARK 2 er en samling spændende, foruroligende noveller skrevet af danske forfattere. Alle med en mørk historie fra hverdagens skygger.
Blandt de mange skribenter finder man bl.a. A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen, Sandra Schwartz, Patrick Leis, Jonas Wilmann, Bjarke Schjødt Larsen og Henrik Sandbeck Harksen. Bogen udkommer den 20. december og du kan læse mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar