Tony vil gerne lære dig at kende, men du har ikke lyst til kende ham

Tony lever verdens mest kedelige liv. Han har været arbejdsløs i en 20 års tid, bor i en nedslidt lejlighed i en skummel boligblok og får dagene til at gå med at vandre rundt i Londons gader eller se actionfilm på sin videomaskine. Af og til tager han hen til en pub, der frekventeres af bøsser. Her sidder han og stirrer lidt nervøst på de dansende. Han ejer ingen sociale færdigheder - han er typen, der taler til folk; ikke med dem. Og så er han seriemorder... ganske vist en lidt uorganiseret og tilfældig en af slagsen, men folk risikerer at miste livet, hvis de kommer for tæt på den akavede mands liv.
Der er meget i vejen med en film som TONY. Handlingen er ret stillestående, og de forsøg, der gøres undervejs for at antyde et plot, fører ikke for alvor til noget. Vi får intet at vide om Tonys baggrund, så vi må bare acceptere, at han er, som han er. Samtidig kan man hævde, at dette bare er endnu en variant af HENRY: PORTRAIT OF A SERIAL KILLER - krydret med lidt inspiration fra bl.a. Ed Gein-sagen, MANIAC og TAXI DRIVER.

Men for pokker hvor er TONY en effektiv film. Peter Ferdinando spiller den kiksede og dødsensfarlige Tony med et nærvær og en nerve, der sjældent er set magen til. Efterhånden som det går op for os, hvordan han er, bliver hver eneste scene ladet med en forbløffende energi. Det er ikke bare fordi Tony er socialt inkompetent, at disse øjeblikke opleves som tåkrummende - det er også fordi Tony kan finde på at myrde som den eneste løsning på de problemer, han render ind i. Filmen er ikke et splatter-orgie, men mordene er grumme og realistiske og vi får et indblik i Tonys metoder, når han skal skaffe sig af med ligene.
Det er stemningen, der bærer en film som TONY og så må man leve med, at den faktisk starter og slutter det samme sted - uden en egentlig forløsning og uden at vi er blevet klogere på hovedpersonen. Men se endelig denne film - den har et eller andet. Ud over de fascinerende billeder af fotografen David Higgs, så byder lydsporet på et rigtig godt score af Matt Johnson. Han er som frontfigur i projekt-bandet The The kendt som en af Englands mest innovative rockmusikere - og så er han tilfældigvis bror til Gerard Johnson, der har instrueret TONY. Og hovedrolleindehaveren Peter Ferdinando er instruktørens fætter, så det bliver virkelig i familien.

På den danske dvd fra Another World Entertainment får man også to kortfilm, nemlig MUG og TONY. Den første er historien om en tasketyv, der en dag får fingre i den forkerte taske, mens den anden er et forstudie til det, der senere blev til den rigtige film.

TONY, England, 2009. Instruktion: Gerard Johnson. Medvirkende: Peter Ferdinando, George Russo, Francis Pope, Vicky Murdock, Neil Maskell. Musik: The The.