onsdag den 6. juni 2012

Ray Bradbury er død

En af den fantastiske genres giganter har forladt denne jord. Den amerikanske forfatter Ray Bradbury døde i går i Los Angeles, 91 år gammel. For de fleste er Bradbury nok kendt som science fiction-forfatter, men han skrev også en stribe fænomenale horror-noveller. Mange af disse blev samlet i DARK CARNIVAL af det legendariske forlag Arkham House i 1947.

Både EC Comics og Hollywood var glade for Bradburys historier og blandt de mest kendte af filmatiseringerne er nok SOMETHING WICKED THIS WAY COMES (selv om det ikke er den mest vellykkede af dem). Bradbury var kendt for at skrive helt uden disposition eller planlægning - helst i en tilstand, hvor han bagefter kunne blive overrasket over det, der stod på papiret. Det er måske ikke så underligt, at hans historier er så intense. Ray Bradbury vil blive savnet.

4 kommentarer:

  1. Hans bedst kendte horrorfilm er vel "The Beast from 20.000 Fathoms".

    SvarSlet
  2. Det er i praksis umuligt at måle, og det er derfor jeg skriver "...blandt de mest kendte af filmatiseringerne er nok".... Så kan man næppe tage flere forbehold. Men hvis jeg uden videre blev bedt om at nævne en Bradbury-horrorfilm, så vil SOMETHING WICKED THIS WAY COMES nok altid dukke op som den første - netop fordi den rent tematisk er meget Bradbury.

    SvarSlet
  3. Og netop derfor skrev jeg "vel", der angiver en formodning, hvis ellers folk læser, hvad man skriver. Men nu er "The Beast from 20.000 Fathoms" nævnt, som det i denne sammenhæng sig hør og bør.

    SvarSlet
  4. Det er godt nok en skam.
    Jeg har personligt ikke været fan af ham i særlig lang tid (under et år), men den bog jeg har nydt mest var "Krøniker fra Mars" ("The Martian Chronicles").

    SvarSlet