Under årets CPH PIX fandt den fjerde udgave af kortfilms-konkurrencen Movie Battle sted. Konkurrencen kørte første gang i 2004, hvor en lejlighed i Hvidovre dannede rammen om arrangementet. Siden er Movie Battle vokset i omfang og årets udgave blev holdt i Palads-biografen i København. Temaet var "supernatural horror".Ni af kortfilmene kom med i selve konkurrencen, hvor det endte med, at Esben Halfdan Blaakildes OUTPOST vandt jury- og publikumsprisen, mens Mads Riisom og Christina Bech fra SUCCUBUS delte prisen for bedste skuespiller. Siden har Another World Entertainment så udsendt en flot dobbelt-dvd, hvor filmene er med - også mange af, der ikke kom igennem nåleøjet. Den byder på mange timers horror-underholdning fra den danske film-undergrund.
Disc nr. 1: De kom med i konkurrencen:
Parret Sofie (Maja Muhlack) og Frank (Danny Thykær) og deres datter Emma (Sofia Lever) skal i sommerhus i Norge med deres gamle gymnasieven Bastian (David Sakurai) og hans kæreste Katja (Kristina Korsholm). Da de ankommer, bliver de smidt væk af husets mystiske ejer (Ole Kristian Thomassen). De bryder ind og overnatter alligevel, men husets originale beboere vil sørge for, at de aldrig forlader stedet igen…
EMMA er et ambitiøst projekt med masser af medvirkende og en historie, der har pænt med tyngde, Men filmen trækkes ned af de sløje skuespilpræstationer og den alt for mekaniske klipning, der ikke giver rum til, at historien kan folde sig ud. Man vil så meget, men man kan bare ikke. Replikkerne virker mere og mere kiksede og EMMA ender med at være mere en stiløvelse end et nervepirrende drama. Men der er et par gode chok undervejs.
En mand har givet op på livet og forsøger at drukne livets ligegyldighed med alkohol og stoffer. En nat møder han en dragende kvinde, som forsøger at genvække hans lyst til livet, men hun lader også til at have skjulte motiver.
Denne film er intens som ind i helvede med en historie, hvor der er en masse på spil - og hvor tingene bliver forløst på en elegant måde. Dialogen virker en smule kluntet i starten, men så begynder replikkerne for alvor at bide sig fast og får deres helt eget liv - og skuespillerne (Mads Riisom og Christina Bech) giver ekstremt meget af sig selv. Uhyggen er underspillet, men det fungerer virkelig godt. Absolut en perle.
Året er 1991. En ensom soldat bevogter et tårn i udkanten af Sovjetunionen, da han får besked om, at unionen er brudt sammen og at han derfor kan vende hjem. Han skal dog sørge for at destruere alt hemmeligt materiale i tårnet. Men ikke alle hemmeligheder kan gemmes væk.
Dette er en teknisk set vildt imponerende film med nogle helt fantastiske kameravinkler og masser af dynamik. Især er scenerne, hvor den stakkels soldat mærker konsekvenserne af tårnets militære hemmeligheder, ganske fænomenale. Her er det tydeligt at se, at Sam Raimi ikke har levet forgæves. Men historien vil alt for lidt, og det hele ender med at være lidt af en gimmick.
DEN GYLDNE REGEL (instruktør: Jack Hansen)
Det virker som en ganske almindelig date for Tommy. Men i løbet af aftenen må Tommy gennemleve sine værste mareridt. Spørgsmålet er; vil han slippe levende fra de mange rædsler.
Der er ikke mange originale øjeblikke i denne håbløse film, der er et sløjt opkog af scener fra de seneste 30 års gysere (kopien af spejl-joken fra EVIL DEAD II er der, hvor Jack Hansen kaster alt overbord, giver op og signalerer, at han egentlig ikke har noget at fortælle). Sejt nok, at Dennis Haladyn lægger krop til næsten hvad som helst som en anden Bruce Campbell - men samlet set er der for meget amatør-projekt over denne her.
THE MAN WHO DIED (N.C. Sixhøj Sørensen og Rune Midtgaard Vistisen)
Den ældre mand Vest er fanget i ensomhed og trivielle gøremål, da der en dag ankommer en uventet kasse uden afsender til hans hoveddør. Kassens indhold viser sig at lappe hullet i hans hjerte, men tidens tand er for alvor ved at sætte sine dybe aftryk på hans helbred. De store spørgsmål bliver gældende: Hvor længe vil han overleve? Og hvor langt er han villig til at gå for den store kærlighed.
Man skal være lidt modig for at lade scener trække ud og for at bruge gentagelser, men hvis man tilsætter så megen stemning, som vi ser i THE MAN WHO DIED, så kan man nå langt. Det er en lille film, men den er det på den gode måde - frækt lavet i sort/hvid. Og så har hovedrolle-indehaveren Ole Birch et fantastisk ansigt.
Hun er ung, smuk og forelsket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Dagen er kommet, hvor Døden viser sit sande ansigt.
Flot udført skæbnefortælling, der rent teknisk er helt sublim. Foto, klipning og musik er i topklasse og alt går op i en højere enhed. Og så det det bare så cool, at Døden er skildret helt efter bogen med en sort dragt og en drabelig le. Historien har dog for få overraskelser og Danny Thykær har bare ikke gennemslagskraft nok. Det trækker lidt ned i en ellers imponerende og meget lækker produktion.
To studerende, Marcus og Daniel, laver en film ude i skoven. De er på jagt efter overnaturlige fænomener, men de har tænkt sig at snyde ved at føje special effects til deres film. Men da de møder mystiske personer ude i skoven, tager projektet en dramatisk drejning.
THE BLAIR WITCH PROJECT har tydeligvis været en stor inspirationskilde til denne meget amatøragtige film, der rent teknisk er den sløjeste af dem alle på denne dvd. Der er masser af energi og splatter (endda i sort/hvid), men REX INFERNO er alt for sjusket og den fungerer bare ikke.
En rejsende kører forbi en hvidklædt brud midt på den mørke landevej. Træt og kaffetørstig får han i et cafeteria i nærheden fortalt en vandrehistorie, og det lokker ham ind på Twin Highway Hotel, hvor det siges, at den hvidklædte brud hjemsøger et af værelserne.
Endnu engang er der dømt skæbnefortælling i denne sorthumoristiske historie om en mand, der tjekker ind på det forkerte hotelværelse. Ambitionsniveauet er højt og det er sjovt, at man har flyttet handlingen til Tyskland. Uhygge er der så ikke meget af, da historien kører helt efter skabelonen, og det bliver irriterende, at sproget er skoleengelsk. Men herligt, at vi her har at gøre med nogle filmskabere, der ikke er bange for de store armbevægelser.
IBLIS: PROMETHEUS er en dødbringende blanding af sex, vold og religion. En angstfremkaldende fortælling om et menneske, der vender Gud ryggen, og efterfølgende må kæmpe mod både engle og dæmoner for at redde sin sjæl.
Alt smides ind i denne vanvittige film, der vender og ned på vores forventninger til et dansk horror-projekt. Manuskriptet er så meget på syre, men man er godt underholdt i det kvarters tid, IBLIS: PROMETHEUS varer. Man bliver ikke klogere på noget som helst, og filmen har hverken en pointe eller et dybere budskab. Det er ren overflade. Men en flot en af slagsen. De jammerlige replikker på engelsk trækker ned i bedømmelsen.
Disc nr. 2: De kom ikke med i konkurrencen:
To betjente kommer efter en glad aften i byen forbi et hus, hvor døren står åben. Den ene af dem vil undersøge sagen, mens den anden ikke er meget for det. Han bliver dog overtalt. Betjentene bemærker først en ulækker lugt, men det skal hurtigt blive meget værre.
Tempoet er hæsblæsende i denne action-gyser, der med vilde billeder, seje stunts og et hårdtpumpet score fortæller historien om to politifolk, der måske skulle være gået lige hjem fra deres druktur. De to skuespillere fungerer ret godt, selv om der er lidt for meget Quentin Tarantino over deres engelske replikker. Vi skal forestille os, at dette foregår i USA, hvilket de danske locations så ikke lige hjælper med til. Men det gør ikke så meget, for dette er ganske god underholdning - og monstrene er cool.
I en bygning i Pittsburgh, Pennsylvania, finder viceværten et tomt kælderrum. Han kan ikke finde finde ud af hvem, der ejer rummet - men det indeholder tydeligvis noget mystisk.
Endnu en gang skal vi forestille os, at vi er i USA, men vi er nok nærmere i en kælder i Jylland. Der er dog masser af snigende uhygge i Nicklas Thoft Jensens hæderlige lille film. Billeder, klipning og musik er i top og Gert Rasmussen virker troværdig i hovedrollen. Slutningen er dog lidt letkøbt og så er det helt gak, at rulleteksterne er lavet i grindhouse-stil. Kill your darlings, små venner, kill your darlings!
SUCCUBUS (instruktør: Kim Sønderholm)
Den unge arkæolog Emma gør en meget usædvanlig opdagelse under en udgravning i Syrien.
Den anden film i stakken med titlen SUCCUBUS er slet ikke på højde med den første. Kim Sønderholm har ellers erfaring fra en bunke genre-produktioner, men det ser man ikke meget til her. Historien er en sløj omgang og de dårlige engelske replikker skærer i ørerne. Vi får dog et fint monster-makeup, men alt i alt er der bare for lidt dynamik over denne film.
En ung mor er for sent på den, da hun skal hente sin datter i SFO'en. Det gør ikke tingene lettere, at det vrimler med zombier overalt.
Så er der ellers dømt zombie-action i provinsen. Det er sjovt at se de levende døde stavre rundt i Danmark, selv om statisterne ikke helt har styr på, hvordan film-zombier plejer at bevæge sig, Men ellers får vi masser af splatter og gang i den. Filmen kan ikke helt finde tonen og man bliver lidt i tvivl om dette er en komedie eller ej. En strammere klipning ville også have hjulpet. Men ellers en god lille film.
BLODRUS (instruktør: Mads Liljendahl)
Den unge vampyr Kia jager om natten sammen med sin partner Vincent. De er drevet af blodtørst, men det, der skulle have været et rutine-overfald på et nyt offer, viser sig at rumme en del overraskelser.
Vampyrer ser vi ikke meget til i dansk film, men her er et par stykker af slagsen - og det er endda nogle med mere eller mindre dårlig samvittighed over, at de er nødt til at slå mennesker ihjel. Der eksperimenteres med lækre sort/hvide billeder og makeup-effekterne er helt i orden. Desværre er BLODRUS alt for kort til den historie, der fortælles, og filmen virker mere som en skitse eller et pilotprojekt.
Martin har mistet alt her i livet. Han plages af stemmer og hallucinationer, og han forsøger desperat at finde en forklaring på alt det underlige, der sker.
Denne film er en forfærdelig rodebutik. Genre-mæssigt er det vist nok en action-gyser, men det hele er så tilfældigt klasket sammen, at det er helt umuligt at engagere sig i historien. Lyden og kameraarbejdet er under standard, og så virker det kikset, at det meste af filmen er på engelsk, selv om vi også får nogle danske replikker.
DEN LILLE ENGEL (instruktør: Hector Mauricio Vegas)
En lille engel er klar til at flyve til himlen, men...
En pudsig lille film, der er holdt i en bevidst gammeldags stil. Historien er ikke det vilde, men det er interessant med et projekt, der er så anderledes i forhold til de andre Movie Battle-film. Den har dog mere stemning end egentlige gys.
...og den samlede bedømmelse:
Denne fantastiske dobbelt-dvd fra Another World Entertainment viser, at det vrimler med horror-talenter i Danmark. Jeg er meget imponeret over den tekniske kvalitet i disse film, der byder på flotte billeder, god klipning og forbløffende varieret og effektiv underlægningsmusik. Desværre halter det en del med person-instruktionen og manuskripterne kunne snildt være bedre. Samtidig kniber det med at skabe reel uhygge. Det er ikke nok at kunne sin Sam Raimi eller Lucio Fulci - en god skrækfilm bør have mere skræk end det ses i disse produktioner.
Det er umuligt at spå om, hvorvidt vi en dag ser et af talenterne bag Movie Battle-projekterne som instruktør på en rigtig dansk skrækfilm i biograferne, men man har da lov at håbe. Der er i hvert fald masser af energi og kærlighed til genren i disse små film - og en dag bliver det forhåbentlig til noget større. Man kunne måske endda forestille sig, at nogle af alle disse instruktører slog pjalterne sammen med nogle af de mange fremragende horror-forfattere, der pibler frem i disse år.
Another World Entertainment skal have mange tak for denne flotte dvd-udgivelse, der også indeholder små biografier om alle de medvirkende instruktører samt en stribe trailere til nogle af instruktørernes andre produktioner.
Rigtig fin gennemgang! Jeg har set en håndfuld af dem, og jeg sys der var mere skidt en kanel. Dog med lyspunkter.
SvarSletBjørn Friborg alias Solkongen alias Sol Kongen alian The Sun King læser Religionsvidenskab på Københavns Universitet (hvilket jeg også selv har gjort), så selvom "Iblis: Prometheus" unægteligt virker rodet og uigennemskuelig, er det skuffende, hvis du har ret i, at "filmen har hverken en pointe eller et dybere budskab". Han har i øvrigt tidligere lavet "Iblis: Succubus" (2009), som jeg ikke har set.
SvarSletDet var i hvert fald min oplevelse - måske kan andre gennemskue pointen.
SletDer er SPOILERS i denne anmeldelse:
SvarSletIdéen bag denne udgivelse er god, for man kan aldrig få for mange nye horrortalenter. Det er så bare ikke hér, de skal findes, desværre.
Gennemgående for de fleste af dem, er, at skuespillet er gebrækkeligt (og det kommer fra én, der med stort velbehag ser Lucio Fulcis 70er-zombiefilm) og at der er en total mangel på spændingsopbygning.
Og i nogle stykker af dem er der såmænd også CGI-blod ... hvem har fortalt instruktørerne, at det ville være en god idé? Hvis en effekt kan laves praktisk, er CGI ALDRIG en bedre udvej.
Her er et lille breakdown for hver film:
DISK 1:
EMMA
Lad det være sagt med det samme: Dette var den eneste af filmene, jeg så noget positivt i. Der var et par gode chok og nogle creepy scener. Skuespillet var heller ikke så dårligt at man var ved at kaste op, men historien falder lidt fra hinanden, da der pludselig kommer touchy-feely ind over. F.eks. da karl smart-fyren midt i et angreb fra spøgelsespigerne begynder at snakke om, at han altid har savnet et forhold som det hans ven og dennes kæreste har; og da moderen til den lille pige får chancen for at redde hende, for at gøre op med alle de gange hun ikke har været der for datteren. Himmelråbende klichéfyldt.
SUCCUBUS
Der er ikke så meget at sige om denne, en historie og en opbygning der lader én totalt kold.
OUTPOST
Idéen var god, men udførelsen ringe. Det meste af tiden ser man bare en zombie gå rundt om et forladt vagttårn et sted i Rusland.
DEN GYLDNE REGEL
En hævnhistorie og vi er vel alle enige om, at voldtægtsforbrydere skal have med grovfilen. Hovedpersonen var cute, det er så også det eneste der er at sige, om dette rodede miskmask.
THE MAN WHO DIED
En gammel vicevært fejer nat efter nat og får besøg af et spøgelse. Det er ALT!
ANSIGTET
80% af filmen flygter en pige fra Manden Med Leen ude i skoven, som viser sig at være en dobbeltgænger af hendes kæreste, som så kommer til at køre hende ned og dræbe hende.
REX INFERNO
Ok, dette er den af dem alle, jeg hader mest.
ALDRIG i mit liv har jeg set så ringe skuespil, det får en Ed Wood-film til at fremstå som den rene Shawshank Redemption.
Hvert andet ord i den er F*ck, hvert femte ord er F*sse og så skal der naturligvis liiige smides en halvhomofobisk replik ind.
Denne film havde nydt godt af undertekster, da 70% af hvad de siger, bliver mumlet og/eller overdøvet af baggrundsstøj.
Filmens portrættering af satanister er også helt ude i skoven. Måske instruktør og forfatter skulle have kastet et blik i den udgave af Satans Bibel der figurerer i en scene hen mod slutningen. Føj!
KISSING THE BRIDE
En lidt ligegyldig film, der ellers startede godt og kunne have været en gedigen spøgelsesgyser om en hjemsøgt landevej. I stedet er det blot om en afdød, hævnende brud.
IBLIS: PROMETHEUS
Denne havde potentiale, den havde en ret fed billedside (instruktør og forfatter har tydeligvis skævet til David Lynch, Clive Barker og serien Supernatural), men ultimativt bringer den ikke andet end en skuldertrækning frem.
FORTSAT...
SvarSletDISK 2:
NO GOOD DEED
To betjente kommer efter fyraften forbi et hus hvor døren står åben og beslutter sig for at undersøge om der er noget galt. Det vil sige ... den ene får overtalt den anden via en meeeeeget lang og ligegyldig samtale, alt for lang til en kortfilm. Efter de har været ting igennem i huset, slutter den med næsten lige så lang en samtale. Det eneste plus ved denne, er dæmonerne eller hvad de er, de ser ret seje ud.
318
God stemning og god opbygning, der bare pludselig slutter.
SUCCUBUS
Jeps, det hedder denne også. Den har ikke samme historie som den anden Succubus, men er lige så kedelig.
MORS DAG
Zombier! Og en irriterende hovedperson, der på INTET tidspunkt tager en logisk beslutning.
BLODRUS
Vampyrer! Havde sine kvaliteter, men sluttede på fuldkommen underlig vis.
TRANSLUCENT
En præst har mistet sin - kone? kæreste? søster? Det bliver aldrig helt klart. Men han havner i hvert fald i en gruppe af ... dæmonjægere? Eller hvad er de?
Igen vises der et misforstået billede af satanister.
DEN LILLE ENGEL
En dreng dør og myrder så sin mor, så de kan være sammen i himlen.
Flere af filmene er på engelsk (en enkelt halvt på tysk) og disse er tekstede, hvilket er ironisk, da (uagtet at det er tåkrummende skoleengelsk) de ofte er meget nemmere at forstå, end dem der mumler sig igennem på dansk.
Ganske forståeligt var der ikke ét eneste navn blandt skuespillerne jeg genkendte, men de er sikkert også forvist til kun at medvirke i venners produktioner, da det ville kræve for meget arbejde at få noget talent frem i dem.
Og i enkelte af credits'ene skulle der lige have været en korrekturlæser ind over, da der var nogle pinlige stavefejl.
Alt i alt en temmelig skuffende oplevelse. Det er lige før, at de 49,95 jeg gav for den, er 8 gange mere, end den er værd. Undgå den.
Hej Jannik. Tak for din anmeldelse. Vi er ikke enige om alle filmene, og jeg husker samlet set projektet som lidt mere positivt end dig. Men det er super at få en så grundig gennemgang af filmene. Takker.
SletJeg må sige jeg også generelt var mere positiv overfor dem jeg har set (hvilket er dem der blev vist på Movie Battle under dette års CPH:PIX)... Men ellers er jeg enig i at EMMA var den bedste, og derfor fik den også min stemme på dagen... Ikke at OUTPOST var dårlig, men jeg forstod ikke helt at den vandt...
SvarSletJeg tror, at OUTPOST lidt har den kvalitet, at den er en crowd pleaser; at hvis man har set syv-otte film i træk, så er det sådan en, man husker. Det gør den ikke til en god film, men det gør den til sådan en film, der vinder publikums-priser.
SletDet er absolut muligt at du har ret, hvilket vel egentlig er et ret godt argument for hvorfor film ikke bør konkurrere på den måde... Men som sagt, den var bestemt ikke dårlig...
SletOg det var da meget sjovt da publikum rundt om mig nærmest eksploderede af glæde - det viste sig nemlig at folkene bag OUTPOST sad lige ved siden af og bag ved mig... Så jeg fik set prisen på temmelig nært hold... :-)