Den gode nyhed er, at Ole Bornedals THE POSSESSION på anden uge besætter førstepladsen i de amerikanske biografer. Den dårlige nyhed er, at det sker i en weekend, hvor der stort set ikke har været nogen konkurrence fra spændende nye film og hvor omsætningen over en bred kam har været ekstremt ringe.
I sidste weekend omsatte THE POSSESSION for omkring 21 millioner dollar (hvis man regner mandagen med, der var en fridag i USA). I denne weekend siger prognosen, at filmen har omsat for 9,5 millioner dollar - og det var så nok til at holde fast i førstepladsen på hitlisten. På verdensplan har THE POSSESSION indtil videre omsat for mere end 38 millioner dollar. Kilde: Box Office Mojo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar