Kunne du tænke dig at læse en akademisk bog om SAW-filmene? Hmm... Hvad skal man svare på det spørgsmål? Umiddelbart får titlen TO SEE THE SAW MOVIES: ESSAYS ON TORTURE PORN AND POST-9/11 HORROR alle alarmklokker til at ringe for mit vedkommende.
Jeg troede ikke, at der var nogen, der brugte ordet torturporno længere. Men - som man kan læse i beskrivelsen af bogen - så fremhæves det, at det er anmelderne, der har brugt det som et nedsættende begreb:
"This is the first edited collection addressing the SAW franchise, which to date is the highest grossing horror series of all time. The films are often derided by critics as "torture porn," and as just an excuse to show blood and gore. This collection of fresh essays by academic authors from Europe, America and Australia addresses the cultural, religious and philosophical themes that run through the films, covering such themes as how the franchise reflects a post-9/11 shift in U.S. popular culture towards increasing pessimism and how it may be read as a metaphor for the subsequent "war on terror"; how the series explores such issues as freewill and determinism; representations of the body; and a Deleuzian perspective to the franchise".
Bogen, der udkommer fra McFarland sidst i maj, er redigeret af James Aston fra University of Hull og John Walliss fra Liverpool Hope University. Desværre er det endnu ikke offentliggjort, hvem der har skrevet de essays, der er i bogen, så det er stadig svært at afgøre, om den kan være værd at investere i. Nu er bøger fra McFarland som regel også møgdyre.
McFarlands bøger er alt, alt for dyre for mig. Hvis de holdt et mere rimeligt niveau lige FAB Press, så ville jeg købe langt flere af dem. For der er ikke tvivl om, at de udgiver mange spændende titler.
SvarSletDer er allerede et par bøger ude om horror-genren i et post-9/1 perspektiv. Og Charles Derrys opdatering af sin egen 1970'er-klassiker Dar Dreams, opfindsomt kaldet Dark Dreams 2.0, indeholder en glimrende analyse af Saw-serien (selvom resten af bogen nærmest er én lang, kedelig klagesang over, hvordan genren er forfaldet siden 1970'erne).
Man kan jo håbe, at Filmmuseets bibliotek anskaffer denne her.
Jeg har kun en enkelt bog fra McFarland, nemlig THE HELLRAISER FILMS AND THEIR LEGACY, der er OK, men bestemt også i den dyre ende (koster pt. 42 pund hos engelsk Amazon). Fornemmer lidt, at man lige skal tygge anmeldelserne igennem, før man smider pengene på bordet, for det er åbenbart ikke alle deres bøger, der er pengene værd.
SletJeg kan huske, at jeg bladrede i Douglas Kellners Cinema Wars, hvor han analyserer hollywood film produceret under Bush/cheneys præsidentperiode. Kellner kommer netop ind på sammenlæsningen af "torture porn" og "krigen mod terror", som denne bog umiddelbart også vil berøre. For Kellner munder dette ud i en morsom sammenligning af Jigsaw og Cheney. Jeg har ikke læst hele bogen, men var ret fanget af den.
SvarSletEn sammenligning af Jigsaw og Cheney lyder som en sjov ide.
Slet