Darios dødssyge Dracula

Vi kender alle sammen den oprindelige historie eller en af de utallige varianter af den. Et sted i Europa regerer vampyren grev Dracula, hvor han holder den lokale befolkning i et jerngreb. Han får besøg af Jonathan Harker, hvilket udløser den serie af begivenheder, der bringer ham i kontakt med Mina og Lucy og i sidste ende Abraham van Helsing, der som den eneste forstår vampyrens sande natur.

DRACULA ser for det meste ud som en billig TV-film, hvor kulisserne ligner papmache og hvor locations har lidt frilandsmuseum over sig

Bram Stokers klassiske roman fra 1897 er blevet filmatiseret mange gange, og der er ingen tvivl om, at filmmagere igen og igen vil vende tilbage til bogen, fordi de mener, at de kan bidrage med spændende, nye vinkler på historien med anderledes fortolkninger og visuelle overraskelser. Men hvorfor den italienske instruktør Dario Argento følte en trang til at prøve kræfter med en Dracula-fortælling, er lidt af en gåde. Resultatet er nemlig blevet et makværk, hvor man på intet tidspunkt fornemmer, at man ser en film, der er skabt af manden bag SUSPIRIA, PROFONDO ROSSO og TENEBRE. DRACULA er sjusk fra start til slut.

Nu har Argento aldrig været god til det der med skuespillere, og i denne her lader han dem virkelig i stikken. Thomas Kretschmann virker utilpas i rollen som Dracula, mens Unax Ugalde og Marta Gastini ser pæne og kedelige ud som Jonathan og Mina Harker. Rutger Hauer tuller lidt søvnigt rundt og mumler i rollen som Abraham Van Helsing, mens Asia Argento endnu en gang viser, at hun ikke besidder det store talent som skuespiller, men at hun gerne smider tøjet, hvis rollen - og farmand - kræver det.

DRACULA ser for det meste ud som en billig TV-film, hvor kulisserne ligner papmache og hvor locations har lidt frilandsmuseum over sig. Den er filmet i 3-D, men jeg kan ikke forestille mig, at den ekstra dimension bidrager med det store til oplevelsen. Kun i filmens voldelige sekvenser kan man mærke, at Argento liver op, og så får den ikke for lidt med blod og splatter. De ultrakorte øjeblikke er dog ikke nok til at redde denne jammerlige film, der end ikke er så dårlig, at den er god. Men Argento skal dog have point for at lade Dracula forvandle sig til en gigantisk knæler, der slår folk ihjel. Det er dumt, men det er lidt sjovt.

Jeg så DRACULA på den italienske dvd fra Sony Pictures. Her kan man vælge mellem et engelsk og et italiensk lydspor. Som undertekster kan man kun vælge franske. Der er lidt over en times ekstramateriale på, men det er stort set kun på italiensk, så det fik jeg ikke meget ud af, bortset fra de små interview-bidder, der er på engelsk. Med er også en musikvideo fra komponisten Claudio Simonettis band Simonetti Project med titlen "Kiss Me Dracula". Det er kitsch på meget højt niveau.

DRACULA, Italien-Frankrig-Spanien, 2012. Instruktion: Dario Argento. Medvirkende: Thomas Kretschmann, Asia Argento, Rutger Hauer, Marta Gastini, Unax Ugalde. Musik: Claudio Simonetti.