søndag den 28. april 2013

MANIAC udkommer både censureret og ucensureret på dvd og Blu-ray i Tyskland

Når Franck Khalfouns MANIAC-remake den 21. maj udkommer på dvd og Blu-ray i Tyskland, så vil det være i to forskellige udgaver. Den ene er forbudt for børn under 18 år og varer ca. 84 minutter, og så kan man også anskaffe sig den komplette og ucensurerede udgave, der varer ca. 86 minutter. Det er Ascot Elite, der udgiver filmen, og de bruger MANIAC til at lancere et nyt label med titlen "Cinema Extreme".

Så man skal altså holde sig fra udgaven med 18-års-mærkatet (hvilket pt. ser ud til at være den eneste, man kan få fra tysk Amazon). MANIAC har Elijah Wood i hovedrollen, og filmen er et remake af William Lustigs klassiker fra 1980. Tyskland ser ud til at være et af de første lande i verden, der udgiver den nye udgave på dvd og Blu-ray.

10 kommentarer:

  1. En skam Ebert ikke kommer til at udvandre fra genindspilningen også, det kunne være alt for fedt.

    SvarSlet
  2. Hva er det med at Ebert udvandre

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg gravet lidt i historien, og det var åbenbart Gene Siskel, der udvandrede fra MANIAC efter ca. 30 minutter.

      Slet
    2. Uanset om det var på sine egne eller på sin allerede afdøde partners vegne, så udvandrede Roger Ebert ret effektivt den 4. april 2013.

      Slet
  3. Den nye MANIAC fik en ret god anmeldelse i forrige nummer af det engelske filmblad Empire (fire ud af fem stjerner)... men nu er Empire ofte ret kritiske over for gyserfilm, så om den gode anmeldelse skal ses som en anbefaling eller en advarsel tør jeg ikke spå om!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læser ikke EMPIRE, så jeg har ikke det store forhold til deres anmeldelser, men jeg synes nu, at den nye MANIAC har fået ganske gode anmeldelser.

      Slet
  4. Det er en yderst habilt remake - og horrorfilm i det hele taget. Så den sidste år på Blodig Weekend og det var et af højdepunkterne. Brutal, mørk og grum.

    SvarSlet
  5. Man kan faktisk finde den ucensurerede udgave på tysk Amazon, hvor den sendes fra en ekstern forhandler - men de sender åbenbart ikke ud af Tyskland.

    SvarSlet