Historierne i FRYGT-FILERNE trækker på den gotiske tradition med masser af stemning og dystre locations, hvilket krydres med solide mængder splatter og en uhæmmet lyst til at bryde tabuer. Den får ikke for lidt i disse fortællinger, selv om det ikke er dem alle, der er ultimativt vellykkede.
Der lægges hårdt ud med "Fra Goya", hvor konservatoren Fernando bliver lidt for fascineret af sit arbejde med et maleri af Goya. Novellen rundes af med et grumt twist, vi måske godt havde set komme, men det fungerer fint og giver en indikation af, hvad der venter os i denne bog. "Øens bedemand" handler om en bedemand, der får en meget mærkelig erhvervspraktikant. Nu går Wilmann får alvor i gang med at overskride grænser, men selv novellen tager en tur ind i H.P. Lovecraft-inspireret land, så synes jeg ikke, at slutningen er helt tilfredsstillende.
"Sirener" er en spændende historie om en mand, der i den grad ikke kan styre sit lyst til at se porno på nettet, mens "Fruen og Hr. Marcus" er en særdeles vellykket fortælling om tre søskende, der arver et gammelt gods med et væld af hemmeligheder. Det er moderne gotisk fiktion på højt plan, og den kunne være oplagt at bruge som grundlag for en roman.
Jonas Wilmann har et let og flydende sprog, og det er et stort plus, at historierne er så varierede"In utero" handler om en mands frygt for det kvindelige kønsorgan, og selv om der også her brydes grænser, så er det samlingens svageste indslag. Til gengæld slår Wilmann igen med den stærke "Familieliv", hvor en foto-interesseret mand kommer på sporet af et bizart mysterium, der måske i sidste ende vil få ham til at erkende noget om sig selv. Flot er også novellen "Monstre" med masser af cronenbergsk fascination af det deforme og kinky sex. Bogen rundes af med den skønne historie "Horror" om en forfatter, der har sit hyr med anmelderne. Det ender selvfølgelig blodigt.
Som sagt er ikke alt i FRYGT-FILERNE helt i top, men hovedparten af novellerne er fremragende. Jonas Wilmann har et let og flydende sprog, og det er et stort plus, at historierne er så varierede - både når det gælder temaer og locations. En absolut anbefalelsesværdig bog.
FRYGT-FILERNE er venligst stillet til rådighed af Forlaget KAOS.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar