EVIL DEAD er en sjaskhamrende blodig tur i rædslernes rutsjebane

Der var engang fem unge mennesker, der tog ud til en hytte i en skov. De fem unge er søskende-parret Mia og David samt Eric, Olivia og Natalie. De er samlet for at hjælpe Mia med at komme ud af sit heroin-misbrug, og de er fast besluttet på ikke at lade hende forlade hytten. En dårlig lugt får dem til at undersøge kælderen, hvor der hænger en masse døde katte. De finder også en gammel bog, der er pakket ind i plastik og pigtråd. Eric begynder at læse i den, og udtaler nogle af de mystiske besværgelser. Så bryder helvede løs.

Mange horror-fans var i oprør, da det kom frem, at Sam Raimi-klassikeren THE EVIL DEAD fra 1981 skulle en tur gennem Hollywoods remake-maskine. Det kunne man da ikke bare tillade sig! Vi taler trods alt om en af genrens mest unikke og banebrydende kultfilm. Talrige instruktører har ladet sig inspirere af den og har forsøgt at gøre Sam Raimi kunsten efter. Og THE EVIL DEAD har tusinder af fans verden over, der kan citere filmens manuskript i søvne, og som kan svare på, hvordan hver eneste blodige effekt er blevet skabt. Så man skal altså passe på, hvis man vil pille ved horror-hittet, der i sin tid fik opbakning fra selveste Stephen King.

Nu har Sam Raimi så allerede været der med den hyperdynamiske EVIL DEAD II (der både kan ses som et remake og en sequel) og den gakkede ARMY OF DARKNESS - og EVIL DEAD-universet er blevet udvidet med tegneserier, computerspil og endda også en musical. Derfor er det ikke så underligt, at vi en dag også skulle få et egentligt remake af den første film - og når det nu er Sam Raimi (sammen med EVIL DEAD-kumpanerne Rob Tapert og Bruce Campbell), der står bag, så kan det ikke gå helt galt.

Det gør det så heller ikke i den nye udgave af instruktøren Fede Alvarez og manuskriptforfatteren Rodo Sayagues. EVIL DEAD anno 2013 er en makaber og underholdende tur i rædslernes rutsjebane med chok, blod og splatter nok til, at den burde kunne tilfredsstille store dele af horror-miljøet. Desværre er filmen ikke perfekt. Manuskriptet er lidt kluntet, og man får på fornemmelsen, at folkene bag kameraet ikke var helt sikre på, hvordan filmen skulle slutte. Nogle af scenerne i den sidste halve time kommer til at virke mere som omveje i stedet for plot-twist. Og på trods af masser af stemning og nervepirrende atmosfære, så er det ikke en udpræget uhyggelig film. Dermed bliver den nye EVIL DEAD mere en udfordring for din kvalmetærskel end for dit nervesystem.

Som sagt, så er EVIL DEAD en blodig affære. De voldelige og voldsomme sekvenser går langt ud over grænsen for, hvad vi hidtil har set i en R-rated produktion fra USA. Vi får mennesker, der skærer sig selv i ansigtet, skyder hinanden med sømpistoler, brækker litervis af blod op og skærer lemmer af med køkkenredskaber og andre remedier. Alt sammen er lavet som praktiske effekter, og det er ganske væmmeligt at se på.

Humor er der ikke meget af, og det er med til at gøre filmen til en ekstra grum affære. Til gengæld er scenografien lidt kunstig og eventyragtig, hvilket trækker i den anden retning. Undervejs er der genbrugt rekvisitter fra den originale film og der er andre små referencer, som seriens fans vil kunne nikke genkendende til. Hvis man bliver hængende til efter rulleteksterne, får man lige en overflødig en af slagsen, men måske er der andre, der synes, at det er sjovt.

Holdet af unge skuespillere gør det godt. Alle har tydeligvis knoklet hårdt, og har fundet sig i at blive udsat for alskens brutale, opslidende og ulækre ting på settet. Her markerer især Jane Levy sig som en, der vil kunne udfordre selv Bruce Campbell, når det gælder en skuespilleres tolerancetærskel og udholdenhed. Hold da op, hvor har hun kæmpet med den rolle. Musikken af Roque Baños er også værd at nævne. Han bruger bl.a. en sirene som instrument, hvilket er et forfriskende skævt påfund. Musikken fungerer fantastisk sammen med filmen, men kan også anbefales som selvstændig lytteoplevelse på cd.

Samlet konklusion: EVIL DEAD er en film, du helt klart skal se, men den er ikke helt oppe at ringe som et genre-mesterværk. Jeg så filmen på den engelske dvd fra StudioCanal, der er krydret med en del ekstramateriale. I "Directing the Dead" (ca. 7 minutter) får man et indblik i, hvor stor respekten er for den originale film, og hvor vigtigt det har været at lave den nye udgave så old school som muligt uden brug af CGI. "Making Life Difficult" (ca. 8 minutter) er et OK kig på det hårde arbejde med at indspille filmen, "Evil Dead: The Reboot" (knap 10 minutter) fortæller historien om, hvorfor den nye udgave i det hele taget blev lavet. " Unleashing the Evil Force" (ca. 5 minutter) handler mest om den sære bog, der slipper de onde kræfter løs, mens "Being Mia" (ca. 9 minutter) er skuespilleren Jane Levys egen video-dagbog fra en dag på settet.

Jeg er ikke den store fan af kommentarlydspor, og EVIL DEAD-dvd'ens tilbud rokker ikke meget ved den opfattelse. Instruktøren Fede Alvarez og manuskriptforfatteren Rodo Sayagues forsøger at holde fast i at fortælle interessante ting om skabelsen af filmen, men de drukner i skuespillerne Jane Levy, Lou Taylor Pucci og Jessica Lucas, der mest vil joke og fortælle løsrevne anekdoter fra optagelserne. Lidt af en rodebutik. "I love this shot" er en vending, der bliver brugt en del undervejs.

EVIL DEAD, USA, 2013. Instruktion: Fede Alvarez. Medvirkende: Jane Levy, Shiloh Fernandez, Lou Taylor Pucci, Jessica Lucas, Elizabeth Blackmore. Musik: Roque Baños.