onsdag den 21. august 2013

Skræmmende historier fra videomaskinen

En gruppe småkriminelle tjener penge ved at filme deres eskapader, der bl.a. går ud på at smadre forladte huse og tvinge kvinder på gaden til at vise brysterne frem. Nu påtager de sig en ny opgave, der kan betyde lidt ekstra penge: De skal bryde ind i et hus og stjæle et helt bestemt VHS-bånd. Indbruddet filmer rødderne selvfølgelig også, og de finder husets ejer død foran en masse TV-apparater, der viser hvid støj. I deres jagt på på videobåndet begynder de at se bunkerne igennem, og den ene mærkværdige og uhyggelige historie efter den anden dukker op på TV-skærmene.

V/H/S er et af de seneste bud på, hvordan man også kan lave found footage-horror. Ramme-fortællingen med tyveknægtene er et fint trick, der sætter tingene i gang, og de fleste af historierne leverer varen med god stemning og solide chok. Vi er ikke ude i de banebrydende eksperimenter, når det gælder manuskripterne, og meget af det er alt andet end originalt. Men det er uhyggelig og varieret underholdning, og så kan man ikke forlange mere.

Ramme-fortællingen, der har titlen "Tape 56", er instrueret af Adam Wingaard, og er i sagens natur den svageste af dem. Vi vender efter hver historie tilbage til huset med de mange TV-skærme , og det gør, at man lidt mister interessen for tyvenes forsøg på at finde netop det videobånd, de kan tjene penge på. "Amateur Night" af David Bruckner er en ambitiøs fortælling om hvor galt, det kan gå, når unge, liderlige fyre prøver at score piger ude i byen. Flot lavet og med en super slutning.

"Second Honeymoon" af Ti West er en afdæmpet historie om et par på tur gennem USA, hvor de måske, måske ikke, forfølges af en mystisk kvinde. Effektiv lille sag. "Tuesday the 17th" af Glenn McQuaid er en slasher-gyser med et meget usædvanligt monster. Her kunne effekterne godt have været bedre, men det er et OK indslag. "The Sick Thing That Happened to Emily When She Was Younger" af Joe Swanberg byder på antologiens bedste chok-scener, men manuskriptet halter lidt. Der rundes af "10/31/98" af instruktør-kvartetten Radio Silence (Matt Bettinelli-Olpin, Tyler Gillett, Justin Martinez og Chad Villella) om fire unge gutter, der i den grad går ind i det forkerte hus, da de skal til Halloween-fest. Absolut den bedste af historierne, synes jeg...

Søsyge-faktoren er høj i denne film med masser af mega-rystet kamera og sjuskede skud og klip, men det er også en del af charmen ved projektet. Man skal så ikke lige spørge for meget ind til, hvordan disse optagelser rent faktisk er kommet over på nogle videobånd, der ligger i en gammel mands hus - men ellers er V/H/S en fin horror-oplevelse og efter min mening bedre end den tyndbenede THE ABCS OF DEATH. Den danske dvd fra Midget Entertainment indeholder ikke noget ekstramateriale.

V/H/S, USA, 2012. Instruktion: Adam Wingard, David Bruckner, Ti West, Glenn McQuaid, Joe Swanberg, Radio Silence. Medvirkende: Calvin Reeder, Hannah Fierman, Joe Swanberg, Norma C. Quinones, Helen Rogers.

6 kommentarer:

  1. Wow, utroligt så forskellige oplevelser man kan have. Først og fremmest synes jeg, at filmen overordnet set var frygtelig. Fortærsket materiale, pointeløse historier, og mest af alt 'bøh!' frem for substans - kort sagt alt hvad jeg synes der er galt med amerikansk horror p.t. omdrejende navne som Oren Peli og Ti West. Dernæst synes jeg sjovt nok, at den eneste historie, der tilnærmede sig noget originalt, var "The sick thing that happened to Emily when she was younger", fordi den havde et slags sci-fi twist. Og "10/31/98" var det svageste indslag, fordi den ikke havde nogen historie, og de bare løb rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kan man heldigvis ikke diskutere smag, og det ville også være kedeligt, hvis vi alle var enige.

      Slet
  2. Bare alle var enige med mig, så kunne det være meget sjovt ... altså for mig ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg var overordnet godt underholdt af V/H/S, og mere forventede eller forlangte jeg heller ikke af den. Jeg synes, filmen leverer varen på dens egne præmisser. Den er bedre end meget andet, der flyder rundt i horror-dammen for tiden. Så V/H/S 2 får nok også chancen ... hos mig i hvert fald :)

    SvarSlet
    Svar
    1. En kvalitet ved V/H/S er, at folkene under projektet tilsyneladende har taget genren alvorligt. THE ABCS OF DEATH er på mange måder en mere eksperimenterende og flottere film, men hold da op, hvor er der mange gakkede og tåbelige indslag (danske Anders Morgenthalers er bare et af dem). Der er måske fem-seks gode film i THE ABCS OF DEATH - og det er der også i V/H/S (som så består af fem-seks film).

      Slet
  4. Jeg var ret længe om at se V/H/S, men den blev ved med at dukke op på min Netflix - så en aften trykkede jeg på Play.

    Jeg synes den startede helt forfærdeligt og inden jeg nåede til den første historie - (Jeg havde ingen idé om at det var en "Creepshow film") - stoppede jeg den, og det skal ellers godt nok være ringe før jeg opgiver, men de første 15 min. var/er elendige... Efterladt uforstående og målløs slog jeg over på fodbold i stedet.

    Efterfølgende blev den stadig ved med at dukke op på forskellige hjemmesider og alle mulige synes den var god, så jeg tænkte "Det er godt nok mærkeligt, der må være noget jeg har misset"

    - Så en aften følte jeg mig presset til at prøve igen - og TAK mig selv for det! I og med jeg ingen idé havde om konceptet fik jeg noget af en WOW oplevelse efter "Amateur Night". "HVAD SKETE DER LIGE DER"?!?!? Og så kunne jeg pludselig forstå de gode anmeldelser. De efterfølgende episoder tog også fusen på mig og jeg synes faktisk alle historierne og deres twists er gode...

    SvarSlet