lørdag den 30. november 2013

ILSE: SLAGTEREN FRA JUNGLEFÆNGSLET får dansk dvd-premiere

Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig har fået set nogle af de berømte og berygtede SS-Ilse-film, der byder på nazi-horror-tortur-exploitation af bedste/værste skuffe. De tre første film i serien, ILSA: SHE WOLF OF THE SS/ILSE: HUN-ULVEN FRA SS (1975), ILSA, HAREM KEEPER OF THE OIL SHEIKS/ILSE - HAREMMETS SLAVEPISKER (1976) og ILSA THE TIGRESS OF SIBERIA/ILSE - HUNDJÆVLEN FRA SIBIRIEN (1977) har ellers været udgivet her i Danmark i en dvd-boks, man på et tidspunkt kunne få smidt i nakken for omkring en 50'er i mange butikker. Men boxen er nu udgået, så den er ikke nem at finde.

Men har man smag for genren, så kan man glæde sig til den 6. februar, hvor Another World Entertainment udgiver den fjerde film i "serien" på dvd, nemlig Jesús Francos GRETA - HAUS OHNE MÄNNER fra 1977. Internationalt er den kendt som bl.a. ILSA, THE WICKED WARDEN, mens den her i landet fik titlen ILSE: SLAGTEREN FRA JUNGLEFÆNGSLET. Another World Entertainment udgiver filmen under titlen ILSA, THE MAD BUTCHER, men som noget helt særligt, så kan dvd-coveret vendes om, og på den anden side får man den oprindelige danske titel - præsenteret med et forside-design, der i den grad er inspireret af de gode, gamle VHS-dage.

4 kommentarer:

  1. Totalt fedt, at den udkommer. Det danske omslag er ikke bare inspireret af de gode, gamle VHS-dage, men er næsten en tro kopi af videoudgaven fra Video International. Jeg undrer mig over, hvorfor AWE bruger det lamme internationale omslag og titel som hovedomslag/titel isf det meget bedre danske.

    SvarSlet
  2. Nu har AWE tidligere udgivet film i denne genre med hagekors på omslaget, men måske virker dette her lidt stærkt nok - men så er det cool, at de har lavet det som vende-cover.

    SvarSlet