fredag den 13. december 2013

FRA ALLE OS... Ny dansk jule-zombie-gyser får premiere på YouTube

Det var en overraskelse! Ud af nærmest ingenting dukker en dansk jule-zombie-gyser nu op. Titlen er FRA ALLE OS..., og den kan ses på YouTube. Den er skrevet og instrueret af Jonas Kvist Jensen, der tidligere bl.a. har lavet zombie-kortfilmen MORS DAG, der blev sendt ind til den udgave af Movie Battle, hvor filmene skulle være i genren "supernatural horror".

Bag FRA ALLE OS.. står det lille århusianske produktionsselskab LoneTower Visuals, og det usædvanlige ved filmen er, at der kun er gået 14 dage fra ide til færdig film. Steffen Nielsen og Stine Kleist er de eneste to medvirkende i den fine lille historie, der foregår på et autoværksted en sen aften. Tonen er munter, men FRA ALLE OS... er ekstremt godt lavet med seje effekter og et cool soundtrack af Thomas Gooseman. Og så er det befriende med en dansk horror-kortfilm, hvor der bliver talt dansk og ikke skole-engelsk! Du kan få mere at vide om projektet på Facebook, og nyde FRA ALLE OS... lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar