tirsdag den 10. juni 2014

Se traileren til den nye LEPRECHAUN: ORIGINS, der får premiere til august/september

Jeg har de seks LEPRECHAUN-film liggende i min dem skal jeg altså have set-bunke, og nu begynder det at haste lidt. Det næste kapitel i franchisen er nemlig på vej. Titlen er LEPRECHAUN: ORIGINS, og der skulle vist være tale om et reboot. Zach Lipovsky har instrueret historien om to unge par, der under en tur rundt i Irland kommer til en by med en hemmelighed.

Warwick Davis ser ud til at være ude af billedet, og titelrollen varetages af WWE-stjernen  Dylan "Hornswoggle" Postl. En dværg-wrestler i en gyserfilm, ja, så har vi hørt den med. Filmen udkommer i USA den 26. august på diverse on demand-platforme, og den 30. september er det blevet tid til en Blu-ray- og dvd-udgave. Nu er jeg ikke den store fan af trailere, men jeg har ikke noget imod at se en for en LEPRECHAUN-film, så her er den... Kilde: Daily Dead

Ingen kommentarer:

Send en kommentar