torsdag den 3. juli 2014

30 Universal-gysere genudgives til september

Vi har fået en god portion af de klassiske Universal-gysere på dvd her i Danmark med bl.a. tre af LEGACY-opsamlinger med Dracula, Frankensteins monster og varulven samt en CLASSIC MONSTERS COLLECTION med nogle af de andre, så som THE MUMMY, THE INVISIBLE MAN og CREATURE FROM THE BLACK LAGOON. Filmene er kommet i forskellige varianter, og det store Blu-ray-sæt med de vigtigste af filmene er også dukket op.

Vi har dog aldrig fået LEGACY-opsamlingerne med f.eks. mumien eller den usynlige mand, og det gør vi nok heller ikke i denne omgang, selv om Universal i USA den 2. september går amok og udgiver en 30 dvd-boks med et hav af de klassiske monster-film. Denne gang er det hele krydret med tre Abbott og Costello-film, hvilket måske kan få nogle til at opgradere, selv om man har mange af boks-sættene i forvejen. Jeg er dog mest glad for, at de forskellige LEGACY-opsamlinger udgives enkeltvis, og jeg skal have fat i nedenstående, som jeg ikke nåede at købe, da de udkom første gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar