tirsdag den 15. juli 2014

LES YEUX SANS VISAGE kommer fra BFI

Den franske horror-klassiker LES YEUX SANS VISAGE (eller ØJNE UDEN ANSIGT) er for nogle år siden blevet udgivet på dvd med danske undertekster fra selskabet Atlantic Film. Desværre havde hele oplaget en fabrikationsfejl, og det er ikke så underligt, at den pågældende udgivelse nu er udgået. Så må man jo til udlandet, hvis man vil have denne klassiker i sin samling, og her er den kommende udgivelse fra engelske BFI et godt bud. Det er en Blu-ray/dvd-combo, hvor man bl.a. også får nogle af instruktøren Georges Franjus kortfilm samt andet guf. Og så er forsidebilledet bestemt ikke kedeligt. LES YEUX SANS VISAGE er på gaden den 22. september.

2 kommentarer:

  1. Criterion Collection's DVD-udgivelse var nu ret flot, men muligheden for at se denne grumme, poetiske og usandsynligt smukke skæbnefortælling i en HD-opgradering, er ganske enkelt for fristende. Den skal helt sikkert have en plads på hylden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg køber den helt sikkert også.

      Slet