onsdag den 3. september 2014

PATRICK: Chok på chok er ikke nok

Man kan undre sig over de overvejelser, der ligger bag beslutningen om at lave et remake af en film. At en klassiker eller en kultfilm har et dedikeret publikum, og at man derfor kan score nogle billige point på, at titlen er kendt i forvejen, har en del at sige. Nogle filmmagere har måske deres helt egen vision om, hvordan man skulle have fortalt den ene eller den anden historie. Og så kan man selvfølgelig få den tanke, at filmselskaberne i perioder løber tør for ideer, og at de derfor er nødt til at grave i arkiverne for at blive inspireret.

Den australske gyser PATRICK fra 1978 blev lidt af et gennembrud for instruktøren Richard Franklin, der siden kom til at lave fine film som PSYCHO II og LINK. PATRICK fortæller historien om en koma-patient, der sanser en del mere af det, der sker omkring ham, end lægerne kan registrere - og så har han endda også overnaturlige kræfter. Patienten Patrick kaster sin kærlighed på den nyansatte sygeplejerske Kathy, som snart bliver en brik i hans djævelske spil.

PATRICK er en lidt langsommelig affære, men den er værd at se - ikke mindst fordi den hører til den håndfuld af interessante gysere, der kom fra Australien i 70'erne og 80'erne. Danske Another World Entertainment har udgivet en fin udgave på dvd, hvor man som en bonus får en cd med gruppen Goblins musik til den italienske version af filmen (de smed nemlig Brian Mays score ud). Filmen blev en stor succes på det internationale marked, men det har ikke umiddelbart ligget i kortene, at den fortjente et remake. Men måske er de stolte af deres tidligere horror-successer i Australien, og nu har vi så fået en ny udgave af PATRICK (også kendt som PATRICK: EVIL AWAKENS).

Historien er stort set den samme. Sygeplejersken Kathy får arbejde på en skummel klinik, hvor den endnu mere skumle doktor Roget forsøger at bringe koma-patienter tilbage til livet. Hans særlige projekt er patienten Patrick, som Kathy fatter interesse for. Det er dog ikke noget som doktor Roget eller den snerpede oversygeplejerske Cassidy bryder sig om, men Kathy kan ikke få Patrick ud af sine tanker - og han tænker i den grad på hende!

PATRICK er en gyser, der har meget travlt med at være en gyser - forstået på den måde, at vi hurtigt bombarderes med det ene snyde-chok efter det andet. Vi kender de fleste af de tricks, instruktøren bruger, så som ansigter i reflekterende overflader eller mareridt, der ikke er slut, når personen vågner, og derfor bliver den første halve time meget anstrengende. Skuespillerne gør det ellers godt hele vejen rundt med en Charles Dance i skurk-agtigt topform som lægen og en både stærk og skrøbelig Sharni Vinson i rollen som sygeplejersken.

Men det er ikke helt nok. Som i den originale film bliver det for kedeligt i længden, at filmens hovedperson bare ligger i en seng - også selv om han har overnaturlige evner. Man kan dog nyde det nostalgiske design, der bidrager med en fin stemning. Her er det kun karakterernes computere og smartphones, der viser, at filmen udspiller sig i vor tid. Desværre er nogle af scenerne meget kunstige og plastiske at se på, fordi man har været lidt for flittig med computer-effekterne.

Der er lidt gys og splat at hente i filmens sidste halvdel, og helt håbløs er PATRICK samlet set ikke, hvilket især skyldes skuespillernes solide indsats. Og der er nok mange nye skrækfans, der hellere vil se denne udgave end originalen. Det ændrer dog ikke noget ved, at PATRICK er en lidt overflødig film, og pengene sikkert kunne være brugt på noget bedre og mere originalt.

Den engelske dvd-udgave fra HOUSE bærer titlen PATRICK: EVIL AWAKENS. Den har ingen undertekster, og det eneste ekstramateriale er filmens trailer.

PATRICK, Australien, 2013. Instruktion: Mark Hartley. Medvirkende; Charles Dance, Rachel Griffiths, Sharni Vinson, Peta Sergeant, Damon Gameau. Musik: Pino Donaggio.

4 kommentarer:

  1. Har lige set PATRICK (2013) og må sige at jeg er ret fascineret!

    De første 10-15 minutter troede jeg egentlig at filmen udspillede sig i gammel tid, (musikken, hospitalet, påklædningen og den parkerede bil) men pludselig var de ude af hospitalet og der var iPhones, Apple Computere og nutidens dresscode.
    Det er meget spændende og ret genialt den måde følelsen af tidsalderen skifter om man er på hospitalet eller udenfor uden at det på nogen måde virker forvirrende.

    Stemningen (meget pga. musikken - der nok overdrives lidt - men osse locations) er som en Hitchcock film, nærmest som en sammensmeltning af PSYCHO og REBECCA.

    Jeg gir dig ret i at nogle special effects er ret ringe og 70'er agtige, mens andre er fantastiske og nutidige. Jeg tror dog det er med vilje på samme måde som filmen skifter mellem nutid og gammel tid (stemningsmæssigt)

    Det er længe siden jeg har følt mig så underholdt og fuldstændig tryllebundet af en film, i samtlige 96 minutter turde jeg dårligt kigge væk.

    Den er sindssygt spændende, anderledes og noget af det bedste jeg længe har set. Der sker hele tiden et eller andet og du ved der hele tiden sker et eller andet, men alligevel overraskes du.

    Måske ramte den mig bare lige i det rigtige humør, men på trods af IMDB's lidt lunkne 5.0 vil jeg bare sige - Hold k... hvor var den god!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt med på, at filmens retro-stil og Hitchcock-agtige stemning, men filmen fungerede bare ikke for mig. Men sådan er vi så forskellige.

      Slet
  2. Hej Søren
    "sådan er vi så forskellige" - det er jo det der er det sjove, for det tror jeg ikke vi er. Jeg er i hvert fald næsten altid enig i dine betragtninger og udvælger gerne film efter hvad du synes er godt! Men når der så pludselig er en modsatrettet opfattelse af en film synes jeg netop det er interessant og mere spændende at skrive om, end hvis jeg bare skrev "ENIG", "LIKE" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu var jeg heller ikke så vild med med originale PATRICK, så... Smag er jo en underlig størrelse, og selvfølgelig er det på en eller anden måde muligt at spore sig ind på nogle af de elementer, der gør, at man holder mere af én film og ikke så meget af en anden.

      Vi deler åbenbart smag på mange punkter, men jeg oplever sandelig også det modsatte. Fik under Blodig Weekend at vide, at jeg havde været lidt for flink i min omtale af en film - og folk kigger også lidt underligt, når jeg siger, at THE SHINING er OK, men på ingen måde et mesterværk, og at SHAUN OF THE DEAD da er meget sjov, men fantastisk er den ikke. Sådan kan man blive ved, men det er et herligt krydderi, at vi kan have så forskellige holdninger til filmene.

      Slet