Der kommer ikke mange bøger på dansk om horror, og nu er Larry Cohen en alsidig herre, der har arbejdet med meget andet end gys og gru, men det er usædvanligt, at der netop er udkommet en bog om og med ham. Titlen er HORROR ZEITGEIST: AUTEUR LARRY COHEN, og den er skrevet af Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff. Den 88 sider lange bog er udkommet på forlaget Space Poetry, og den kan vel mest beskrives som en hyldest til Cohen og den skræk, han har skabt på det hvide lærred.
En anmeldelse bliver det ikke lige til her. Dertil skal jeg nok lige læse den et par gange mere. En folkelig bog er det just ikke (Lillemoses tekst hedder "Psykodomestiske mareridt: Larry Cohen og det postindustrielle samfunds rædsler"), så man skal nok lige igennem den et par gange. Meyhoffs tekst handler mest om horror som sådan, og den refererer blandt andet til det at se skrækfilm på tysk TV (med de gode tyske stemmer og det hele). Jeg kan dog ikke huske, at de nogensinde har sendt en film, der hed THE DEATH OF THE RED MASK, men måske er det THE MASQUE OF THE RED DEATH, der tænkes på.
Bedst i bogen er et interview med Larry Cohen. Det blev lavet via video i forbindelse med en visning af THE STUFF i Cinemateket i 2015. Her fortæller Cohen levende om sit arbejde med både THE STUFF og andre film. En filmografi runder den lille bog af, der er holdt i et stilfuldt og lækkert layout. Billedvalget er sine steder lidt sporadisk, men det ser godt ud.
Skulle jeg købe en Cohen bog ville det nok være denne:
SvarSlethttps://www.amazon.co.uk/gp/product/1593938500/ref=ox_sc_sfl_title_3?ie=UTF8&psc=1&smid=A3P5ROKL5A1OLE
Den ser virkelig også interessant ud.
Slet