Den smukke franske plakat til AS BOAS MANEIRAS. |
Det brasilianske festivalhit GOOD MANNERS er et originalt art-gys for feinschmeckere. Clara bor i et fattigt område i udkanten af São Paulo og tager et job som barnepige for en endnu ufødt søn af den velhavende Anna. De to kvinders forhold udvikler sig erotisk, og Annas tiltagende mærkelige opførsel antyder en dyb, mørk hemmelighed, der afsløres under den chokerende fødsel. Herefter er den ene kvinde alene med barnet – en dreng, der viser sig ikke at være helt problemfri.
GOOD MANNERS starter som socialrealisme, men udvikler sig – med mange raffinerede drejninger i handlingen – til sand horror. Man føler som tilskuer med karaktererne, og historien bevarer ikke så lidt troværdighed lige meget, hvad der sker. De to instruktører går helt deres egne veje i denne varmblodede sydamerikanske genrefilm, der er fuld af overraskende uhygge og udfolder sig som et moderne Grimm-eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar