Boganmeldelse: David og Stephan Garmarks LOVE CITY er mere Tom Clancy end Stephen King

Den er helt gal ovre på De Vestindiske Øer. På St. Thomas er King Malcolm og hans oprørshær i gang med at overtage det hele i et forsøg på at løsrive den tidligere danske koloni fra USA, mens St. John hærges af en mystisk malaria-lignende sygdom. I dette inferno ankommer nødhjælpsarbejderen Sam Fisker, der sammen med sine kolleger fra European Crisis Aid skal forsøge at finde ud af, hvad det er for en sygdom, der truer så mange mennesker. Og fordi vi er i et højspændt område af verden, der også rammes af voldsomme naturkræfter, har de et privat vagthold med bestående af folk med erfaring fra krig og konflikter. Det er en eksplosiv cocktail og alt kan ske.

Brødrene David og Stephan Garmark har hver især en karriere som primært krimi- og thriller-forfattere, men når de skriver bøger sammen, er genren horror - eller sådan præsenteres det i nogen grad, selv om man kan være i tvivl, når man læser bagside-teksten på LOVE CITY, brødrenes fælles-projekt nr. 2 efter RAKELSMINDE fra 2017. Sætningen lyder: "LOVE CITY er en roman om oprør, tab af drømme og kærlighed og naturens uovervindelighed".

Det smager ikke ret meget af horror, og det er LOVE CITY heller ikke. Selv om monstret i romanen som udgangspunkt er baseret på en af genrens gamle travere, har vi at gøre med en spændingsroman krydret med nogle få overnaturlige elementer. Den er mere Tom Clancy end Stephen King og formår på intet tidspunkt at være uhyggelig eller at få de små nakkehår til at rejse sig. Det er tju-bang for fuld skrue, men skrækfans vil på intet tidspunkt få søvnløse nætter af denne bog.

Person-skildringen er helstøbt, og man får en god fornemmelse af miljøet på den fremmedartede location. At Danmark i sin tid har været en del af slavehandlen tværs over Atlanten får også et par drøje hug, hvilket er helt fint. Bogen er skrevet i et flydende og letlæseligt sprog, selv om dialogen enkelte steder bliver noget kunstig. Eksempelvis fortæller en af personerne om en forbindelse mellem en dansk slavehandler-familie og digteren Holger Drachmann, og det kommer mere til at virke som oplæsning fra et leksikon end en egentlig samtale. Der er et par andre eksempler undervejs i bogen.

Tempoet er højt og sine steder er LOVE CITY ganske underholdende. Men som en samlet oplevelse kommer den på intet tidspunkt ind under huden på mig - og det burde en bog som denne kunne gøre, uanset om den er horror eller ej. Måske er det slet ikke forfatternes projekt at skræmme livet af deres læsere, hvilket der som sådan ikke er noget galt med, men jeg havde forventet mig noget helt andet af LOVE CITY. Så mere gys og færre eksplosioner, tak!

David Garmark, Stephan Garmark: LOVE CITY. Forlaget Kandor, 2018, 278 sider. Bogen er venligst stillet til rådighed af forfatterne.