Gennem årene har jeg leveret tekster til diverse fanzines, men det er langt fra det hele, jeg har gemt eller måske selv fået eksemplarer af. Ved et tilfælde har jeg fået Klaus Johansens AMAZING SPACE nr. 55/56 fra vinteren 1990/91 foræret. Det indeholder en artikel om horror-bøger, skrevet af undertegnede, og den får I nu her; bevaret i den elektroniske tidsalder. Jeg ved ikke, om jeg længere er enig med det i omegnen af 28 år yngre jeg, der i sin tid skrev denne tekst, men her er den altså (med enkelte sproglige rettelser):
For nogle år siden forærede jeg en novellesamling af den amerikanske fantasy-forfatter Stephen Donaldson til en sød pige, jeg lige havde mødt. Da jeg senere spurgte hende, hvad hun syntes om den, svarede hun, at det var den mest uhyggelige bog, hun nogensinde havde læst. Et blik på hendes reoler fortalte hvorfor - de var spækket med moderne kvinde-litteratur.
Ikke to læsere reagerer ens på den samme bog, og derfor er det en næsten umulig opgave at anbefale gode bøger til andre mennesker. At en fantasy-bog skræmmer en pige, der aldrig før har læst den slags, er én ting - det er noget helt andet at give en horror-roman til en person, der i forvejen har læst nogle hundrede stykker af slagsen. Eller at give den til en uforbederlig realist, der på hver anden side minder sig selv om, at den slags alligevel ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.
Jeg vil her vove både det ene og det andet øje og anbefale en stak nyere horror-bøger, der har gjort indtryk på mig i det seneste års tid. Jeg kan ikke garantere, at de alle vil spolere din nattesøvn, men du vil i det mindste ikke komme til at kede dig på din tur rundt i rædslernes dystre spøgelsestog. God fornøjelse!
Clive Barker: THE GREAT AND SECRET SHOW (1989). Allerede romanerne WEAVEWORLD (1987) og CABAL (1988) antydede, at Clive Barker var på vej væk fra den rå og nådesløse horror, der gjorde THE BOOKS OF BLOOD (1984-85) til så rystende læsning. THE GREAT AND SECRET SHOW er en moderne fabel om kampen mellem det gode og det onde. Arenaen er Hollywood, USA, og aktørerne er Barkers sædvanlige blanding af grumme monstre og magtliderlige mænd, der trækker helt uskyldige mennesker ind i en voldsom og dramatisk handling. En underholdende bog, der i øvrigt er første bind i en trilogi. (Note anno 2018: Bogen blev siden fulgt op af EVERVILE, mens det tredje bind endnu ikke er udkommet).
Robert Bloch: FEAR AND TREMBLING (1989). Genrens grand old man Robert Bloch har altid været god til noveller, og her serveres 13 af de bedste fra hele hans lange karriere. Her går kulsort humor hånd i hånd med iskolde rædsler, og som altid hos Bloch afsløres novellernes djævelske pointer først i de allersidste linjer.
Ramsey Campbell: THE HUNGRY MOON (1986). Prædikanten Godwin Mann kommer til den lille nordengelske by Moonwell for at sætte en stopper for befolkningens hedenske ritualer. Hvert år dekorerer de en dyb hule som en del af en ældgammel, næsten glemt, tradition, men Manns indgriben vækker onde kræfter på egnen, og snart afsløres det, hvad der gemmer sig på hulens bund. THE HUNGRY MOON er en velskrevet gyser af denne dygtige engelske forfatter, der desværre er alt for overset her i landet. Denne bog er en fin måde at lære ham at kende på.
Jeff Gelb & Lonn Friend (red): HOT BLOOD (1989). 1989 blev et stort år for horror-antologier, og HOT BLOOD er en af de bedste. Temaet for samlingen er sex og horror, og hvert eneste af de 24 bidrag fra genrens mest kendte navne syder af hedt begær og ubeskrivelig angst. Bogen er ikke bare skrevet til ensomme mænd på jagt efter lidt ophidsende læsning - disse noveller er både tankevækkende og provokerende. Men det er ikke en bog, man lader ligge frit fremme på sofabordet. Antologien blev en så stor succes, at redaktørerne er ved at samle noveller til HOT BLOOD 2. (Note anno 2018: Der nåede at komme hele 13 HOT BLOOD-bøger).
Shaun Hutson: ASSASSIN (1988). Denne roman er nok noget af det nærmeste, man kommer pulp-horror i vore dage: en tynd, men dramatisk handling med personer lavet af pap. Men det er heller ikke for sin evne som fortæller, at Hutson er blevet en af de mest solgte horror-forfattere i England. Hans styrke er stærkt visuelle beskrivelser af brutal vold. Hutson griber dig i kraven og brækker sig i fjæset på dig. Det er måske ikke så elegant, men det virker, og ASSASSIN er hverken bedre eller dårligere end Hutsons øvrige bøger. Ikke en bog for tøsedrenge!
Stephen King: THE DARK HALF. En af de bedste King-bøger i mange år. En rå historie om forfatteren Thad Beaumont, der har skrevet en række kriminalromaner under pseudonymet George Stark. Men en dag afslører Thad sin hemmelige forfatter-identitet, og går i gang med at skrive en seriøs roman. Men George Stark nægter at dø! Historien bygger på Stephen Kings egne erfaringer med Richard Bachman-bøgerne, og det er især glædeligt at se, at han stadig formår at skrive lige så gode bøger som dem, han blev berømt på i midten af 70'erne.
Dean R. Koontz: MIDNIGHT (1989). En gal mands plan om at forbedre den menneskelige psyke går amok, da forsøgspersonerne opdager eksperimentets mørke bagside. Som sædvanlig henlægger Koontz sin handling til en pæn og nydelig amerikansk by, hvor rædslerne smyger sig rundt om de trimmede hække og hen over de perfekte græsplæner. En åndeløst spændende roman om grusom kybernetik og moderne varulve on-the-loose. Som den eneste bog her på listen er MIDNIGHT udkommet på dansk - titlen er MIDNAT. (Note anno 2018: Også Stephen Kings THE DARK HALF er blevet oversat under titlen MØRKETS HALVDEL).
Joe R. Lansdale: THE DRIVE IN (1988). 4000 biler spærret inde i drive in-biografen The Orbit, der på seks kæmpelærreder viser splatterfilm døgnet rundt. Det er kulissen for Joe R. Lansdales forrygende horror-komedie, der er skrevet med stor respekt for og kærlighed til horror-genren. Dette er en af de bøger, man ikke læser i toget eller bussen - det er noget så pinligt at sidde der og skrige højt af grin. Bogen blev fulgt op af en sequel, THE DRIVE IN 2, men den kommer slet ikke på højde med den første bog. (Note anno 2018: Siden kom der også en 3'er i serien).
Robert R. McCammon: SWAN SONG (1987). USA er lagt i ruiner efter en atomkrig, og de få overlevende forsøger at skabe et nyt samfund. Blandt dem er bryderen Black Frankenstein, posedamen Sister og pigen Swan, der har et ganske særligt magisk talent. Men atombomber skelner ikke mellem gode og onde mennesker, og blandt de onde findes en mand, der helst ser kaos bevaret - og den største trussel mod kaos er Swan, og så går den vilde jagt. Plottet kan minde en smule om Stephen Kings THE STAND, men McCammon skriver med en noget mere kulørt pen, og SWAN SONG er først og fremmest god underholdning. Men den over 900 sider lange roman byder på så mange facetter, at hele følelsesregistret kommer i sving. En flot præstation.
Robert R. McCammon: THE WOLF'S HOUR (1989). En hemmelig agent, der er varulv. En desperat nazistisk plan, der med ét slag skal standse de allieredes invasion. Tilføj dertil en smuk kvindelig spion, en brutal storvildtjæger, en gal videnskabsmand og en flok sadistiske nazister, så har man en af de mest underholdende bøger i mange år. THE WOLF'S HOUR er som en kulørt TV-serie i 14 afsnit, skrevet med utrolig sikker hånd. En bog til en lang togrejse eller en uges tid i hængekøjen.
Rex Miller: SLOB (1987). Miller er en af de forfattere, man som regel placerer i den genreskuffe,. hvor der står "splatter-punk" - et begreb kritikerne elsker, men som ingen egentlig ved, hvad dækker over. Bøger med blod og indvolde er ikke noget nyt, men SLOB når alligevel langt ind i tabuland med sine nådesløse beskrivelser af den psykopatiske morder Chaingangs udskejelser. Bogen er camoufleret som en kriminalroman, men lad det ikke narre dig. SLOB er en syg og ubehagelig, men meget dragende, historie om en Vietnam-veterans krig mod det moderne amerikanske samfund.
Alan Ryan (red): THE PENGUIN BOOK OF VAMPIRE STORIES (1987). Samlingen her er et "must" for vampyrfans. 32 mere eller mindre klassiske noveller fra perioden 1816-1984. Lige fra "The Vampyre" af John Polidori, "Carmilla" af J. Sheridan Le Fanu og "Dracula's Guest" af Bram Stoker til moderne mesterværker som "Shambleau" af C.L. Moore, »The Girl With the Hungry Eyes" af Fritz Leiber og "The Living Dead" af Robert Bloch. Dette er uden tvivl den mest stemningsfulde bog, jeg læste sidste år, og den er et usædvanligt godt eksempel på, hvad der kan opnås, når redaktøren ved, hvad han vil. Det er en virkelig fremragende antologi.
John Skipp & Craig Spector (red): BOOK OF THE DEAD (1989). Denne bog er en af de første 'shared world'-antologier i horror-genren. Og dog ... Udgangspunktet for de medvirkende forfattere har været George A. Romeros tre legendariske zombiefilm, og man kan vist roligt sige, at det har fået inspirationen til at sprudle. Her får man den ene brutale zombie-novelle efter den anden, mens paranoiaen sænker sig omkring lænestolen, og man synes efterhånden, at naboen er lidt grå i ansigtet og han ser svært sulten ud. Kendte navne som Stephen King, Robert R. McCammon og Ramsey Campbell er med på løjerne, og man bør næsten købe denne bog bare for at læse Joe R. Lansdales vidunderlige "On the Far Side of the Cadillac Desert With Dead Folks". Sidste års mest blodige bog. (Note anno 2018: George A. Romero lavede siden tre film mere i sin zombie-serie. BOOK OF THE DEAD blev fulgt op af STILL DEAD: BOOK OF THE DEAD 2 og MONDO ZOMBIE).
Chet Williamson: SOULSTORM (1986): Jeg vil ikke gøre krav på at have opdaget Chet Williamson, men efter min mening er han den bedste horror-forfatter overhovedet i 80'erne - og han er først lige begyndt at skrive romaner. Hans debutroman SOULSTORM fortæller en af de ældste historier, vi kender: Tre nætter i et spøgelseshus. Tre barske mænd går med til at lade sig spærre inde i en måned i stort afsidesliggende hus. Med dem er rigmanden David Neville, der er døden nær, og derfor forventer et finde løsningen på spørgsmålet om liv efter døden i det store hus. For i huset er samlet sjælene fra hver eneste galning, der nogensinde har levet på denne jord. Det udvikler sig til at blive et nervepirrende og klaustrofobisk kammerspil, hvor intet er afgjort før sidste side. Og bagefter er der tre andre bøger af Williamson at tage fat på!
Chet Williamson: ASH WEDNESDAY (1987). Denne bog er intet minde end et mesterværk. I den lille by Merridale er alle de døde vendt tilbage i form af tavse blå spøgelser, der står eller ligger de steder, hvor de døde. Det er helt umuligt at komme i kontakt med spøgelserne - de står der bare, helt stille og gør ingenting. Men med ét slag er alt forandret i Merridale. Folk går på jagt efter deres afdøde slægtninge for at forsone sig med dem, mens andre langsomt synker ned i vanviddet. Jeg tror aldrig, at jeg har læst en bog, der har rørt mig så dybt som denne, og den vender igen og igen tilbage til mine tanker. Læs den!
Chet Williamson: LOWLAND RIDER (1988). Jesse Gordon er en mand, der har mistet alt - hans far blev slået ned, hans kone voldtaget og hans barn skudt gennem hovedet. Derfor flygter han ned i New Yorks subway, og lever døgnet rundt i de skramlende tog. Her møder Jesse alle de andre, der er flygtet fra livet, og han slår sig sammen med Rags, der ved alt om, hvordan man overlever nede i undergrundsbanens evige nat. Men natten har en fyrste, den mystiske mand, de kalder Enoch - en engel og en djævel i samme person, og Jesse opdager et nyt mål med sit liv. LOWLAND RIDER er måske ikke så dyb og tankevækkende som Williamsons andre bøger, men det er alligevel en uhyggelig tur i et virkeligt spøgelsestog.
Chet Williamson: DREAMTHORP (1989). Dreamthorp er en af de byer, som folk flytter til for at nyde deres alderdom - en fredelig by, hvor alle kender alle, og hvor der aldrig sker forbrydelser. Men da byens teater styrter sammen under en forestilling, er det blot den første af en lang række grusomme begivenheder, der forvandler Dreamthorp til et helvede. Overnaturlige kræfter synes at være sluppet løs i byen, men rædslerne har også en fysisk form: en sexgal morder, der er på vej til Dreamthorp for at hævne sig på den kvinde, der skød kønsdelene af ham. Og alle tråde samler sig i et voldsomt klimaks. Endnu en vinder fra genrens mest spændende forfatter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar