Her er den så, både prisen og bogen, der har vundet. |
Juryen, som har kåret vinderen, består af Anne-Marie Mai, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, boghandler Jette Sønderbek, bibliotekar Pia Bechmann, boghandler Søren Vangsgaard og Torben Rølmer Bille, ansvarshavende redaktør for Kulturkapellet. I juryens motivation for prisen kan man blandt andet læse:
Bogen er velskrevet og velkomponeret og den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd. Det er en horror-fortælling, som man gerne vil anbefale til alle. Bogen udmærker sig rent udgivelsesmæssigt ved at være godt håndværk - både typografisk, korrekturmæssigt og indbindingsteknisk. Der er tale om bundsolidt redaktionsarbejde, som Forlaget Kandor kan være stolt af.
Det gode gys er som oftest det, der bliver siddende i knoglerne længe efter lyset igen er tændt, og sådan et gys er MULM. Derfor er vi i juryen enige om, at Teddy Vork skal vinde prisen for årets danske horrorudgivelse i 2020.
Prisen bliver overrakt til Teddy Vork på Krimimessen i Horsens lørdag den 10. oktober. Her kan du se de tidligere vindere af Årets Danske Horrorudgivelse:
- 2011: Steen Langstrup for romanen ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment.
- 2012: Jonas Wilmann for novellesamlingen FRYGT-FILERNE udgivet på forlaget Kaos.
- 2013: Lars Kramhøft og Tom Kristensen for tegneserien MADE FLESH udgivet på Headstone.
- 2014: Teddy Vork for novellesamlingen SPRÆKKER udgivet på forlaget Kandor.
- 2015: Michael Kamp for romanen SAMLERNE udgivet på forlaget Tellerup.
- 2016: Thomas Strømsholt for novellesamlingen DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER udgivet på forlaget H. Harksen Productions.
- 2017: Lars Ahn for novellesamlingen DEN NAT VI SKULLE HAVE SET VAMPYROS LESBOS udgivet på forlaget Kandor
- 2018: Anne-Marie Vedsø Olesen for romanen LUCIE udgivet på Politikens Forlag
- 2019: Patrick Leis for romanen PAX IMMORTALIS – OPGØRET udgivet på Forlaget Valeta.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar