
I går var turen kommet til THE RAGE: CARRIE 2, Katt Sheas sequel til Brian De Palmas berømte Stephen King-filmatisering. Det bedste man kan sige om filmen er, at den ikke er så dårlig, som man kunne forvente. Emily Bergl gør det fint som den nørdede skolepige med de mystiske evner, der udsættes for kammeraternes ondsindede drillerier. Reelt får vi bare serveret den samme historie endnu engang, denne gang blot på en smart SCREAM-agtig måde.
Amy Irving er med som et bindeled til plottet i den første film, men ellers er det bare endnu en omgang "jeg stirrer ondt på folk og så flytter tingene i rummet sig"-film uden de store overraskelser. OK, men ikke det vilde. Det værste er sådan set ikke at denne sequel er blevet lavet - der findes faktisk også et TV-remake af den originale CARRIE. Jeg ved dog ikke om jeg kunne finde på at købe den hjem til bunkerne.
THE RAGE: CARRIE 2, USA, 1999. Instruktion: Katt Shea. Medvirkende: Emily Bergl, Jason London, Dylan Bruno, J. Smith-Cameron, Amy Irving. Musik: Danny B. Harvey.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar