I aftes genså jeg Dario Argentos PHENOMENA, en film jeg altid har haft et lidt underligt forhold til. Der er alt for mange ideer proppet ind i dette metafysiske nonsens om en pige med telepatisk kontakt med insekter, hvilket hun bruger til at opklare et grumt mordmysterium. Rent teknisk er den særdeles flot, og man er bestemt i selskab med en instruktør, der kan sit håndværk. Især er indledningen med mordet på den danske pige imponerende godt skruet sammen.
Men den musikalske lydside er meget rodet med god musik af Goblin, flot brug af andre numre og så en håbløs dosis heavy metal-numre, der bliver skruet op og ned for. Nu har jeg set den tre gange, og jeg kommer formentlig til at se den igen. Men om det nogensinde bliver en film, jeg kan holde af, er ikke til at sige.
PHENOMENA, Italien, 1985. Instruktion: Dario Argento. Medvirkende: Jennifer Connelly, Dario Nicolodi, Dalila Di Lazzaro, Patrick Bauchau, Donald Pleasence. Musik: Simon Boswell, Goblin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar