lørdag den 12. januar 2008

Hammer på svensk

Jeg surfede lidt rundt efter nogle Hammer-film. Heldigvis er mange af disse klassikere udkommet på dvd, men enkelte af dem kan være svære at finde. THE SATANIC RITES OF DRACULA udkom fra amerikanske Anchor Bay for nogle år siden i en udgave, der skulle være meget flot. Nu er den udgået og man kommer formentlig til at betale mange penge for den, hvis man er så heldig at finde et eksemplar. Til gengæld kan man få et hav af billige fullscreen-versioner fra USA. Hmm...

TASTE THE BLOOD OF DRACULA kan man få både fra USA og England, men den engelske version er åbenbart ved at være udsolgt. Men man kan sjovt nok købe den i Sverige med titlen BLODSMAK på omslaget. Herfra kan man sandelig også få DRACULA fra 1958 med titlen I DRACULAS KLOR. Den har danske undertekster og det hele, men jeg mener ikke, at den nogensinde har været ude her i landet. Tja, man skal være kreativ, når man samler på gyserfilm.

2 kommentarer:

  1. www.cdon.dk og www.dvd.dk er to gode steder at købe svenske dvd'er, ikke mindst fordi de er nemme at handle med fra Danmark. Kender du til andre steder?

    SvarSlet
  2. Jeg kender ikke umiddelbart andre steder, men på Another Worlds hjemmeside er der en liste over deres forhandlere, herunder de svenske. Her har jeg browset et par gange, men ikke købt noget.

    Discshop (www.discshop.se)
    DVD.se (www.dvd.se)
    Megastore (www.megastore.se)
    SubDVD (www.subdvd.com)
    Webhallen (www.webhallen.com)

    SvarSlet